Alt fungerede.
Fint værelse med fin plads til to personer med en kuffert. Alt er nyt, rent og pænt. Usbstik til kabelopladning af mobiltelefoner findes på værelset flere steder. Shampoo og sæbe på badeværelset. Husk balsam, hvis du har langt hår der filtrer.
To slags hovedpuder. Komfortabel seng.
Rengøring dagligt. Fantastisk morgenbuffet! Sødt personale.
Vi fik også voucher til et gratis aftenmåltid torsdag, da vi ankom. Fint til at blive mætte og virkelig god service.( Hvis du vil opleve lokal mad i Tromsø, skal du dog finde en af de mange fine og gode restauranter i nærområdet.)
Hotellet ligger super centralt. Det bliver simpelthen ikke nemmere. Det tager fem minutter at gå ned på torvet, til shopping, til restauranter og til pick up-steder, hvis I skal på tur. Ville til en enhver tid bo her igen. Hotellerne i Tromsø er blevet meget dyre, dette lå dog i den billigere ende af, hvad vi kunne finde. (Vi bookede kun en uge før afrejse).
Der er tilmed gratis, god kaffe i lobbyen.
Vi gav 177 NOK for en taxa fra lufthavnen. En tur på 10-15 minutter. Billigere end lufthavnsexpressen, men vi havde som sagt også kun een kuffert og to personer med.
I går ikke galt i byen med Thon Tromsø.