Alt i alt pengene værd, men mere et 4-stjernet end 5-stjernet.
PLUSSER:
+ Stor suite
+ Rent værelse og hotel
+ Flot design
+ Udsigt til bjerget gennem træerne
+ Parkeringsfacilitet
MINUSSER:
- Dårlig WIFI forbindelse på 2. sal
- Sengen knirkede hele natten
- Sengen er placeret på højere niveau (2 trappetrin) end resten af værelset hvilket er farligt når værelset er mørkelagt hvis man skal op i løbet af natten
- Morgenmaden og kaffe var inkluderet men vi måtte betale for espresso-baserede drikke (cappucino, cafe latte, latte machiato m.m.) til morgenmaden, hvilket ikke harmonerer med et 5-stjernet hotel i vores øjne
Råd til andre besøgende:
# Ovenlysvinduerne kan lukkes med en stav som ligger i skabet (det skal man selv regne ud, for det står ikke i infobogen på værelset)
# Man kan både gå og køre 1,8km. ned til Brasov centrum, selvom ruten/vejen for bilkørsel ikke er kendt på hverken Google Maps, Apple kort eller TomTom gps
# Værelse 8 (Executive Suite) indeholder et badekar og ikke et 'boblebad', eller 'privat spabad', som der ellers står på den danske facilitetsoversigt og den efterfølgende reservationsbekræftelse. På den engelske udgave står der hot tub, så det lader til at være en fejloversættelse. Da vi spurgte manageren efter indtjekningen bekræftede han at ingen af værelserne har boblebad/spabad.