Da jeg checkede ind kl. ca. 13.00 var der ingen varm vand, TVet virkede ikke, køleskab virkede ikke, og jeg kunne ikke stoppe vandet i bruseren, som en gang imellem begyndte at løbe. Jeg rapporterede manglerne til receptionen, men da jeg kom tilbage til hotellet kl. a. 20.00 virkede TVet stadig ikke, det gjorde køleskabet heller ikke, men det varme vand i bruseren løb for fuld kraft, så værelset var som en sauna - meget varmt of meget fugtigt. Al mit tøj, PC m.v. var dækket af dug.
Jeg gik ned i restaurant og bestilte middag med bad dem om at vente ca. 45 min med at bringe det, da jeg havde noget arbejde at lave. Alligevel kom maden godt 10 min. senere, da kokken åbenbart gerne ville hjem (det var inden for køkkenets åbningstid).
Da de bragte maden nævnte tjeneren, at det var frygtelig varmt på værelset.
Først kl. godt 21.00 blev jeg tilbudt et andet værelse, men da havde jeg bestilt mad, og jeg skulle op kl. 04.30, så det syntes jeg var for sent.
Alle de ansatte jeg mødte, var meget venlige og hjælpsomme, men de kunne åbenbart ikke få tingene til at fungere.
Hotellet er god til transit, da det er tæt på den internationale lufthavn, men tingene skal fungere bedre, og ledelsen skal være mere på toppen af tingene.
Jeg bookede hotellet til en kollega ca. 1 mdr. senere, og han var godt tilfreds, så det kan være, at jeg bare var uheldig.