Vi havde desværre kun 1. overnatning, men den var til gengæld også pengene værd. Da vi ankom sidst på eftermiddagen, fik vi en meget venlig modtagelse af ejeren, og fik tildelt et dejligt stort lyst værelse/lejlighed med alt tilhørende. Der var desuden en dejlig stor møbleret balkon med hav og pooludsigt.
På spisebordet stod der en kurv med velkomsthilsen og 1. flaske hvidvin samt frugter, - bananer, æbler og appelsiner m.m.
Hotellet har kun 2 stjerner, og det må skyldes at det ikke ligger ved vandet, for det var efter vores mening helt i top, med en beliggenhed i et meget roligt område, og med en meget velholdt og hyggelig have.
Opholdet var med morgenmad, og modsat flere andre steder, så fik vi lov til at beholde nøglen/kortet til lejligheden, for som ejeren sagde, så er det altid rart at kunne få opladet sine elektroniske apparater selvom man ikke lige er i lejligheden. Der var et dejlig poolområde og gratis parkering til vores udlejningsbil.
Det var lige det som vi søgte, så vi giver 5 stjerner.