Belliggenheden ved markedet skaber en speciel stemning og liv. Et yderst venligt personale gjorde mit ophold på La Lonja yderst behageligt. I hotellets nærmeste omgivelser er der spækket med virkelig gode autentiske restauranter/barer,hvilket er endnu et plus i hotellets favør. Værelserne er små, men indeholder alt hvad man har brug for. Der er temmelig lydt på hotellet, men man får dog udleveret ørepropper ved ankomst :) Jeg vil anbefale La Lonja på det kraftigste, hvis man rejser på budget, og kommer for at opleve byen, maden og stranden.