10/10 Enestående
4. marts 2014
Bedste hotel-oplevelse indtil videre
Vi kan kun anbefale alle at besøge Alma. Hotellets ejere Scott og Russell har skabt en lille perle i den lille by Ojochal.
Omgivelserne er lækre, og stemningen er fantastisk. Det ligger på en lille sidevej oppe ad et bjerg. Der er kun fem værelser, hvilket gør, at man føler sig hjemme, og man bliver taget imod som er man et familiemedlemmer, der kommer hjem på ferie. Ejerne og de ansatte lærer dit navn med det samme, og de er opmærksomme og super venlige og hjælpsomme.
Der er en lille hyggelig pool og liggestole til. Værelserne har en stor altan med aftensol og en fantastisk solnedgang.
Der er ingen restaurant på hotellet, men du får dog morgenmad på en lille åben terrasse med udsigt ud over bjerget og havet i baggrunden.
Der ligger en fantastisk restaurant omkring en halv kilometer nede af bjerget, El Castillo, hvor man kan spise en virkelig lækker middag. Der er også et lille supermarked, et fransk bageri og en række andre restauranter/hoteller for foden af bjerget. Det er en fordel at have bil, men hvis man ikke har noget imod en rask gåtur i kuperet terræn, kan det sagtens lade sig gøre. Vi havde tre overnatninger uden bil.
Det er som skrevet til at begynde med et sted, alle bør besøge i Costa Rica. Vi vil helt sikkert vende tilbage.
Sola
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse