Man får, hvad man betaler for, og dette hotel er billigt, men det er tæt på lufthavnen, og det var derfor, jeg valgte det.
Enkeltværelset var trist og mørkt, lå lige over trappen til receptionen og med elevator lige udenfor. Vinduet var ud til en indvendig skakt, altså ingen luft. Sengen var meget hård, den spanske, runde hovedpude var meget hård.
Det værste var lugten af meget parfumerede rengøringsmidler, som de tilsyneladende bruger overalt i Spanien nu. Forretningerne i den lille by stank af det, det er i vaskemidler osv. Det er i særdeleshed ikke rart, når man har parfumeallergi. Receptionisten var oppe på værelset for at hjælpe mig med at få gardinet ned, han kunne overhovedet ikke lugte parfumen, for de er selv blevet totalt immune over for det.
Skal du bare have et sted at sove før en tidlig flyafgang, er det ok, og der er flere restauranter omkring hotellet.