Overordnet var det et flot hotel, med god beliggenhed til stranden. Der var derudover gratis busser ind et af byområderne i Albufeira. Var dog skuffet over de manglende engelskkundskaber hos personalet, da dette er et 5-stjernet hotel. Personligt oplevede jeg en bedre engelsk forståelse hos tjenerne, end jeg gjorde, når jeg var i dialog med receptionen (kun med undtagelse af hotelmanageren).
Hotellet har en regel om, at hvis man gør brug af deres indendørs pool eller jacuzzi SKAL man bære en form for "badehat", disse er lavet af stof og kan købes på hotellet. Jeg oplevede desværre, at dette min "hat", ikke blev på ved svømning i poolen (de har kun one-size), hvilket jeg forklarede personalet, men blev alligevel bedt om at forlade område. Detter var en chokerende og utilfredsstillende oplevelse. Efter en meget lang dialog med manageren, fik jeg en undskyldning over de ikke har bedre forhold. Overordnede ødelagde dette en ellers fin forlænget weekend. Derudover oplevede jeg, ved bestilling af room-service gik der ca. 1 time, inden vores mad ankom (under mit besøg var hotellet langt fra fuld booket), dette mener jeg også kunne forbedres eller i det mindste informere gæsterne, om den længere ventetid. Morgenmaden levede heller ikke op til hvad min tidligere erfaring har været med 5-stjernede hoteller.