Vi overnattede en enkelt nat på Landwehr-Bräu Hotel ifm køreferie til Italien. Det var et super hyggeligt hotel med tilhørende bryggeri. Personalet var meget servicemindede, hjælpsomme og søde. Restauranten var god og morgenmaden var virkelig god. Vi boede på et familieværelse med 4 sengepladser. Værelset havde to værelser en-suite. Det var helt perfekt indrettet til en familie med to børn. Sengene var gode, og der var rent og pænt. Det eneste, der trak lidt ned, var, at vores værelse var oppe under tager på 2. sal, og der var virkelig varmt - fordi det var varmt udenfor. Selv med åbne vinduer var der ikke en vind, som rørte sig.