Hotellet har alt, hvad man kan ønske sig af et hotel, hvis man ikke ønsker eller har behov for at lave andet end ligge ved poolen - Der er mulighed for all inclusive, der er en lille butik med de mest nødvendige ting til spise, snack og leg.
Beliggenhed
Hotellet ligger vel en 5-6 kilometer uden for Albufeira centrum. Dem korteste og pæneste vej til byen er langs stranden. Super beliggenhed højt og meget tæt på havet. Stille kvarter med gå afstand til Oura's by og natteliv (traditionelt gedemarked med diskoteker, barer, restautanter og souvenir).
Maden - Er vigtig, men var ikke i orden!
Vi havde all inclusive og den korte version af den bedømmelse er: Det var dejligt ikke at skulle tænke at lave mad i den uge vi var der - Desværre gjorde kokken det heller ikke!
Maden er fantasiløs, gennemkogt, gennemstegt eller gennembagt. Jeg har læst andre bedømmelser af maden og det er klart, at alle ikke har samme krav. Det bliver lidt som at diskuttere kunst. Men vores vurdering er, at samtlige lavprisbuffetter i København ville kunne matche niveauet i restauranten - og så bliver det for høj en pris at betale for ikke at skulle lave mad. Så maden er grunden til at jeg ikke vil anbefale hotellet til mine venner. Det er synd for alt andet er i top - Beliggenhed, service og hotellets standard og indretning.
Der er underholdning hver aften og hvis man ikke stiller alt for høje krav, så er det udmærket og varieret adspredelse i løbet aftenen.