Havde booket tre nætter på dette hotel for at have et sted at bade i havet, mens vi var i Porto. Efter blot en nat, tjekkede vi ud og fandt et andet hotel. Havde ikke troet, at et firestjernet hotel kunne være så dårligt. Det er mange år siden, at det var et fint hotel. Sengetæpperne lugtede, alt var gammelt - egentlig rent nok tror jeg - men gammelt og dermed svært at holde. Morgenmaden var i en kategori for sig selv: I 20 minutter var der intet brød at vælge, croissanterne smagte underligt fedtet, "juicen" var saftevand og hvis man ville have vand i stedet, skulle man være hurtig inden flasken blev tømt. Der var en flaske - og den blev først skiftet ud med en ny, når man bad om det. Min datter bestilte en omelet med tomat, det kostede 6 euro - det er jo for så vidt ok, men dyrt for den meget ringe kvalitet den havde. Man skal ikke bo på dette hotel før det er blevet renoveret. Billederne på hjemmesiden snyder big time. De værelser der vises og den morgenmadsrestaurant der vises er vist photoshop. Spa-området var lukket og lignede ligesom resten af hotellet noget som var fint for 30 år siden. Internettet fungerede upåklageligt, så vi kunne booke et nyt hotel mens vi var her.