10/10 Enestående
26. september 2019
Dette hotel kan virkelig anbefales...
Vi havde tre overnatninger. Alt var i orden. Værelset var rent. Aircondition fungerede som den skulle og kunne indstilles, så den ikke kørte konstant. Badeværelset tørres via varmelamper i loftet og udluftning med timer. Det fungerer fint. Gratis parkering bag hegn og mur er en stor hjælp i en by, hvor de fleste hoteller har "valet parking" og her kan man endda køre og komme tilbage, som man vil, da man får udleveret en "klikker". Morgenmaden var en fryd. Personalet havde endda lavet hjemmelavet marmelade og kage. Om eftermiddagen stod den også på vanvittig god hjemmelavet kage til kaffen, hvis man lige var heldig at komme forbi. Afstanden til centrum føltes ikke lang, når sporvognen kører lige udenfor døren. Området føltes sikkert, også om natten. Mexikansk restaurant som nabo, hvis man har brug for mad og en kølig drink. Kort sagt, et hotel med høj standard til fornuftig pris.
Bjørn
Bjørn, familierejse på 3 nætter
Verificeret Hotels.com-gæsteanmeldelse