Vi gjorde holdt på hotellet på tur fra Frankring til Danmark, og ankom trætte og sultne om aftenen. Hotellet har ikke restaurant til andet end morgenmad, men henviste os til en ganske udemærket restaurant, på den anden side af vejen. Hotellet er i superfin stand, rent og med et virkelig venligt og serviceparat personale over alt. Sengen er ret høj og lidt for hård for os, men det er jo altid en smagssag. Morgenmaden er udemærket, meget af vælge imellem og opfyldning og afrydning er konstant. Stedet er nemt at finde i bil og ligger tæt på motorvejen. Man kan parkerer mod betaling foran hotellet på overvåget plads, men der er også mulighed for at parkerer bagved hotellet gratis. Begge dels bliver oplyst ved tjek ind. Vi vil ikke være bange for at booke os ind igen.