Hotellet ligger med en flot udsigt over byen, men der er langt til centrum. Hvis man ikke vil gå (30-40
Min) kan man tage taxa (10 EUR) eller bus (1,60 EUR per person). Hotellet har tidligere været flot, men nu er værelserne gamle, slidte og lidt beskidte. Det værste er dog støjen! De meget tynde vægge gjorde, at vi kunne høre ALT der foregik rundt om vores værelse - dag og nat. Vi kunne høre elevatoren hver gang den kørte forbi vores etage, vi kunne høre folk på gangen, vi kunne høre hver eneste gang folk brugte toilettet på naboværelserne, og vi kunne høre hver gang en dør blev lukket/smækket. Søvn var ikke det vi fik mest af. Af positive ting skal nævnes, at der er gratis parkering ved hotellet, receptionisten var sød, hjælpsom, og talte godt engelsk - og fællesområderne er pæne og holdt i en charmerende gammel stil. Hotellet er ikke billigt, men det er generelt en dyr by at overnatte i.