Vi var 8 personer afsted på skiferie i uge 7, og boede fordelt på 3 værelser på Hotel Latini.
Værelserne havde en god størrelse, og hotellet ligger perfekt ift. pisterne. Vi havde 1/2 pension inkluderet, og nød hver dag en god og alsidig morgenbuffet, og en afvekslende aftenmenú med skiftende tema.
Fremhæves skal også hotellets store wellnessområde, med både en stor pool, og et lækkert saunaområde, hvor der kunne slappes af, efter en lang dag.
Til trods for at det var lige midt i højsæsonen, og derfor travlhed, blev vi kun mødt af smilende og hjælpsomme medarbejdere, der var med til, at vi alle havde en god ferieoplevelser.
Alt i alt et skønt ophold, som vi helt sikkert vil overveje at gøre om en anden gang.