Jeg har boet på mange H10 hoteller gennem tiden, og er faktisk blevet overrasket positivt gang på gang, indtil nu.
H10 Conquistador er efter min mening slet ikke H10 standard, værelserne er temmelig slidte (især badeværelse, se billeder) og meget små - og servicen, ikke engang nærmer sig H10 standard.
Jeg synes ikke deres all-inclusive kan anbefales, maden var god og servicen på restauranter var fin, men det var så også det. Generelt var det svært at vide hvad der var inkluderet i all-inclusive især fordi det på de få skilte der var stod på spansk, nogle endda med spanske forkortelser for all-inclusive.
Der var kun inkluderet 2x0,5l vand pr. værelse i all-inclusive, held og lykke med at nøjes med det når man bor 3 på et værelse.
Meget af personalet talte dårligt engelsk, eller kun spansk.
Det er ikke muligt at låne strygejern.
Air-condition på værelset virkede ikke tilstrækkeligt, eller også var det slået fra.
Rengøringen glemte at lægge håndklæder en dag (hvilket jo er hvad der sker), det dårlige var så at jeg måtte vente 1 time på at få nogle og rykke for dem før de kom.
Jeg vil ikke besøge dette hotel igen, ihvertfald ikke før det har fået en gennemgribende renovering samt en servicemæssig standard der lever bare nogenlunde op til hvad jeg kender H10 for.