PDF

Cookiepolitik

Sidst opdateret: 16/12/2024

Typer af cookies og lignende teknologier

Cookies
Cookies er små tekststykker i form af filer, der placeres på din computer eller mobilenhed, når du besøger de fleste hjemmesider. Cookies kan placeres af os (førsteparts-cookies) eller placeres af en tredjepartsudbyder eller -samarbejdspartner (tredjeparts-cookies). Cookies er enten sessionscookies eller vedvarende cookies. Sessionscookies giver hjemmesider mulighed for at genkende og linke handlingerne hos en bruger under en browsersession. De udløber efter hver session. Vedvarende cookies hjælper os med at genkende dig som eksisterende bruger. Disse cookies lagres på dit system eller din enhed, indtil de udløber. Du kan dog slette dem inden udløbsdatoen.
Andre lignende teknologier
· Web-beacons, GIF-filer og gennemsigtige GIF-filer er bittesmå grafikker, som hver har en unik identifikator, der er indlejret usynligt på hjemmesider og i e-mails. Web-beacons giver os mulighed for at vide, om en bestemt side er blevet besøgt, eller om reklamebannere på vores sider og andre sider er effektive. Vi anvender også web-beacons i vores HTML-baserede e-mails for at vide, om vores e-mails er blevet åbnet af modtageren, hvilket hjælper os med at måle effektiviteten af visse kommunikationsformer, tilbud og markedsføringskampagner.
· Nærhedsbaserede beacons sender envejssignaler over meget korte afstande for at kommunikere med tilknyttede mobilapps, som er installeret på din telefon. De kan eksempelvis give dig besked om oplevelser i forbindelse med din rejse og informere dig om tilknyttede tilbud eller kampagner. Beacons kommunikerer kun med din enhed, hvis du er i umiddelbar nærhed, og kun hvis du har givet dit samtykke i den relevante mobilapp.
· Pixels er små objekter, som er indlejret på en hjemmeside, og som ikke er synlige for brugeren. Vi bruger pixels til at sende cookies til din computer, muliggøre loginprocessen, overvåge aktiviteten på vores hjemmesider og levere online annoncer.
· Tags er små stykker HTML-kode, som beder din browser om at anmode om bestemt indhold genereret af en annonceserver. Vi bruger tags til at vise dig relevante annoncer og tilbud.
· Scripts er stykker af JavaScript-kode, som automatisk lanceres, når visse hjemmesider indlæses, for at vurdere, om brugere ser tilknyttede annoncer.
· Lokale lagringsobjekter såsom HTML 5 bruges til at lagre indhold og præferencer. Tredjeparter, som vi samarbejder med om at levere visse funktioner på vores hjemmeside for at vise annoncer baseret på din browseraktivitet, anvender lokale lagringsobjekter til at indsamle og lagre oplysninger.
· Software Development Kits ("SDK'er") er en række værktøjer og softwarekomponenter, der er indlejret i vores mobilapps. Vi bruger SDK'er til at indsamle og dele oplysninger om brugernes enheder, spore hændelser og analysere aktivitet i vores apps og generere unikke identifikatorer.
Alle teknologier beskrevet ovenfor betegnes samlet som "cookies" i denne cookiepolitik.

Expedia Groups brug af cookies

Hos Expedia Group anvender vi cookies af flere årsager, herunder:
  • For at hjælpe os med at forbedre din oplevelse, når du besøger vores sider
  • For at gennemføre transaktioner og sikre, at vores hjemmesider fungerer, som de skal
  • For at huske dine præferencer såsom sprog, region eller valuta
  • For at vise dig relevante annoncer og analysere effektiviteten af disse annoncer
  • For at give dig mulighed for at vende tilbage til tidligere rejsesøgninger
  • For at finde fejl på vores hjemmesider
  • For at bidrage til databeskyttelse og potentielt identificere og undersøge ondsindet eller svigagtig aktivitet
  • For bedre at kunne forstå trafikken på vores hjemmeside, herunder tidspunkt og dato for besøget, tidspunkt og dato for det seneste besøg og andre oplysninger
  • For at analysere hvordan vores hjemmeside klarer sig

Oplysninger, der indsamles via cookies

De typer af oplysninger, vi indsamler via cookies, omfatter følgende:
  • IP-adresse
  • Enheds-ID
  • Besøgte sider
  • Browsertype
  • Browseroplysninger
  • Styresystem
  • Internetudbyder
  • Hvorvidt du har reageret på eller interageret med en annonce
  • Henvisende eller henviste links eller URL-adresser
  • Anvendte funktioner og udførte handlinger på vores hjemmesider og i vores apps
Læs afsnittet"Kategorier af personoplysninger vi indsamler og bruger" i vores privatlivspolitik for at få flere oplysninger om, hvilke typer oplysninger der indsamles automatisk.

Typer og funktioner af cookies

Essentielle cookies
Nogle cookies er obligatoriske eller "essentielle" og skal være aktiveret, for at vores hjemmeside og app kan fungere korrekt. Eksempler på denne funktionalitet omfatter at give dig mulighed for at navigere på vores hjemmesider og give os mulighed for at genkende tilbagevendende brugere, så vi kan beskytte deres handlinger, når de f.eks. logger på og administrerer deres reservationer. Du kan ikke fravælge essentielle cookies.
Andre typer cookies
Vi anvender også andre typer cookies for at gøre vores side brugbar for dig:
  • Funktionalitetscookies. Disse cookies gør det muligt for vores hjemmeside og apps at huske dine præferencer, såsom dit foretrukne sprog, dine indstillinger, indholdet i din indkøbskurv og tidligere søgninger. Vi bruger disse cookies til at forbedre og tilpasse din oplevelse på vores hjemmesider.
  • Præstationscookies. Disse cookies bruges til at identificere og indsamle oplysninger om, hvordan brugere anvender vores hjemmeside eller apps, samt til at måle og forbedre den overordnede præstation af vores hjemmesider. Præstationscookies giver os mulighed for at spore (gennem sammenlagte data), hvordan besøgende bruger vores hjemmesider. Dette inkluderer oplysninger om, hvor meget tid besøgende bruger på hver side på vores hjemmeside, antallet af klik foretaget på en bestemt side, anvendte søgeord og brugeres musebevægelser og scrolleaktivitet. Vi bruger de indsamlede oplysninger til at vurdere effektiviteten af vores annoncering, identificere tekniske problemer på hjemmesiden og forbedre vores tjenester, herunder din oplevelse.
Til analyseformål kan vores tredjepartstjenesteudbydere muligvis anvende cookies til at udføre deres tjenester og kan kombinere deres indsamlede oplysninger om dig på vores hjemmesider med andre oplysninger, de har indsamlet. Denne cookiepolitik dækker ikke sådanne tredjeparters brug af dine oplysninger.
  • Målretningscookies. Expedia Group og vores betroede tredjepartspartnere bruger disse cookies til at oprette en personlig profil og levere mere relevante annoncer til dig, baseret på dine interesser. Oplysningerne indsamles gennem din interaktion med vores hjemmesider, tredjepartsannoncer på vores hjemmesider, vores annoncer på deres hjemmesider samt de eksisterende cookies fra eksisterende hjemmesider på din computer. Disse cookies kan bruges til at begrænse, hvor mange gange du ser en annonce, måle effektiviteten af en markedsføringskampagne og vise dig tilpasset indhold. Vi har ikke adgang til cookies, der indsamles af vores tredjepartspartnere, og disse tredjepartspartneres informationspraksis er ikke omfattet af denne cookiepolitik. Hvis du fravælger disse cookies, vil du få vist mindre tilpasset annoncering.

Dine muligheder

Du kan vælge ikke at få vist tilpassede onlineannoncer på denne hjemmeside og andre hjemmesider samt lære mere om, hvordan du fravælger, at dine oplysninger anvendes til tilpassede annoncer, ved hjælp af én af følgende ressourcer:
• For EØS, Schweiz og Storbritannien: http://www.youronlinechoices.eu/
• For Canada: http://youradchoices.ca/choices/
• For USA og resten af verden:
o http://www.aboutads.info/choices/
o http://optout.networkadvertising.org/
Bemærk, at hvis du vælger ikke at få vist tilpassede annoncer, vil du stadig se onlineannoncer, men de vil være generelle og mindre relevante for dig.
Nogle af vores annonceringspartnere er medlemmer af Network Advertising Initiative, som giver mulighed for at fravælge målrettede annoncer fra medlemsvirksomheder ét enkelt sted. Du kan få flere oplysninger ved at klikke her og her.
Hvordan kan du administrere dine cookies?
Du kan ændre din webbrowsers indstillinger, så den accepterer eller afviser cookies, når du har lyst. Men husk, at hvis du vælger at afvise cookies, kan din adgang til nogle af vores hjemmesides områder og funktioner være begrænset.
Do Not Track-signaler og lignende mekanismer.
Visse databeskyttelseslove giver forbrugerne mulighed for at fravælge deling af oplysninger via Do Not Track-signaler, der kommunikeres fra webbrowsere til en hjemmeside, eller via andre universelle fravalgsmekanismer (herunder Global Privacy Control). I øjeblikket reagerer vi på disse signaler, når de er blevet godkendt af en relevant myndighed i henhold til gældende databeskyttelseslove.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder vedrørende vores brug af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at spørge ind til, hvordan vi behandler dine personoplysninger og udøve dine rettigheder til at tilgå, rette eller anmode om sletning af dine personoplysninger, bedes du kontakte os via afsnittet om privatliv her. Klik her for at se en liste over Expedia Groups hovedvaremærker.
Klik her for at få flere oplysninger om den eller de dataansvarlige (samt fælles dataansvarlige, hvor det er relevant) og/eller repræsentanten for de personoplysninger, vi behandler.

Opdateringer til privatlivspolitikken

Vi kan til enhver tid ændre denne politik ved at opdatere den af forskellige årsager, herunder for at forbedre og gøre den tydeligere eller lettere at forstå eller som følge af ny lovgivning eller teknisk eller forretningsmæssig udvikling. Hvis vi har til hensigt at foretage ændringer, der i væsentlig grad vil påvirke dine rettigheder eller forpligtelser, vil vi give dig et rimeligt varsel om sådanne ændringer, medmindre ændringerne er bydende påkrævet af gældende sikkerhedsmæssige eller juridiske krav. Du kan se, hvornår denne cookiepolitik senest er blevet opdateret, ved at kontrollere datoen "Sidst opdateret", der vises øverst i denne politik.
Kontakt os her for at få oplysninger om tidligere opdateringer.
pdf
Retningslinjer for indhold
Sidst opdateret: 5 Februar 2024
Vi ved, at vores rejsende sætter pris på anmeldelser og indhold fra andre rejsende og vores samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt for både os og vores rejsende, at indholdet på vores hjemmeside og i vores app er sandfærdigt, hjælpsomt og ufarligt.
Alt indhold, som du og andre brugere indsender eller på anden måde bidrager med, herunder anmeldelser, billeder, kommentarer og profiler for overnatningssteder, skal overholde disse retningslinjer, så vi opfordrer dig til at læse dem omhyggeligt. Disse retningslinjer er en del af vores generelle politikker og vilkår, herunder vores brugervilkår og privatlivspolitik, som beskriver de vilkår, hvorunder du giver os en licens til at bruge alt indsendt indhold, i nærmere detaljer.
Disse retningslinjer opdateres fra tid til anden, og datoen for den seneste opdatering er angivet øverst på denne side.
Anmeldelser

Oversigt

Vi forstår, at pålidelige anmeldelser er vigtige for vores rejsende. Anmeldelser, du indsender til vores hjemmeside, skal være sandfærdige, indeholde relevante oplysninger, der afspejler din faktiske oplevelse, og følge disse retningslinjer for indhold.
Vi modererer alle anmeldelser, der indsendes til os, og vi træffer rimelige foranstaltninger for at sikre, at kun personer og samarbejdspartnere, der har booket eller leveret en rejsetjeneste, såsom en flyrejse, et overnatningssted, en udlejningsbil eller en oplevelse, kan skrive en anmeldelse.
Vi offentliggør og viser alle anmeldelser (både positive og negative), forudsat at de overholder disse retningslinjer.
Alle anmeldelser, der ikke er indsendt til os og verificeret direkte af os, er tydeligt markeret som sådan.
I nogle tilfælde kan du give feedback i realtid – det betyder, at du har mulighed for at give øjeblikkelig feedback på dit hotelophold, din flyrejse, din billeje eller din oplevelse, som du har booket via vores hjemmeside eller app.

Moderering af anmeldelser

Vi bruger automatiserede værktøjer til at moderere anmeldelser, som er indsendt af rejsende, og identificere indhold, der ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer. I nogle tilfælde, hvor disse værktøjer har identificeret potentielle overtrædelser, vil indholdet blive sendt til en menneskelig moderatorer, som gennemgår det manuelt. Anmeldelser, der overtræder disse retningslinjer, vil ikke blive offentliggjort på vores hjemmeside eller i vores app. Hvis en anmeldelse afvises af vores modereringsproces, informeres afsenderen om dette via e-mail med specifikke årsager til afvisningen, hvis det er relevant. I nogle tilfælde har afsenderen også mulighed for at genindsende sin anmeldelse til en ny moderering.

Kvalificering og fjernelse af anmeldelser

Betingelser for kvalificering

Alle anmeldelser, der offentliggøres på vores hjemmeside eller i vores app, skal opfylde følgende kriterier, og vi kan afvise eller fjerne alle anmeldelser, der ikke gør det:
  • Anmeldelser skal indsendes inden for seks måneder efter dit ophold, din billeje eller din oplevelse. Hvis du indsender mere end én anmeldelse af det samme overnatningssted, bruger vi den seneste.
  • Du må ikke skrive en anmeldelse af et overnatningssted, du ejer, administrerer eller på anden måde er knyttet til.
  • Din anmeldelse skal omhandle en virkelig oplevelse. Hvis du bliver bedt om det, skal du give os tilfredsstillende dokumentation for dette (f.eks. dokumentation for dit ophold på det overnatningssted, du skriver en anmeldelse om, eller dokumentation for, at du ikke var i stand til at gennemføre opholdet af grunde, som skyldes den anden parts forsinkede handling).
Fjernelse af anmeldelser
Vi kan afvise eller fjerne anmeldelser i følgende tilfælde:
  • Anmeldelsen indeholder personoplysninger om en anden person, f.eks. vedkommendes fulde navn eller adresse.
  • Anmeldelsen er dokumenteret falsk eller indsendt under falske forudsætninger.
  • Anmeldelsen er stødende, ulovlig eller indeholder forbudt indhold i henhold til disse retningslinjer.
Vi fjerner ikke anmeldelser, blot fordi de har negativt indhold. Vi fjerner ikke anmeldelser af overnatningssteder, hvor en gæst har forsøgt at overnatte, men ikke blev tilbudt et værelse, eller hvor en gæst afsluttede opholdet tidligere end den planlagte afrejsedato.
Anmeldelser af rejsetjenester

Anmeldelser af overnatningssteder

Hvis du har booket et overnatningssted, sender vi dig en e-mail eller en push-meddelelse med en invitation til at skrive en anmeldelse om dit ophold. Hvis du vælger at indsende en anmeldelse, vil hver enkelt udfyldt sektion (f.eks. individuelle bedømmelser for rengøring eller service) løbende blive indsendt til os automatisk.
Incitament
Fra tid til anden kan vi give vores rejsende incitament til at indsende en anmeldelse, f.eks. i form af en rabat eller kupon med point, der kan bruges på en fremtidig rejse. Det er vigtigt for os, at anmeldelser er objektive og ærlige, så dette incitament gælder, uanset om du indsender en negativ eller positiv anmeldelse.
Bedømmelser
Rejsende kan give en samlet bedømmelse af det overnatningssted, de anmelder, på en standardskala fra enten 1-5 eller 1-10. For at nå frem til overnatningsstedets gæstebedømmelse omregner vi alle de bedømmelser, vi har modtaget, til en bedømmelse ud af 10, hvorefter vi lægger alle offentliggjorte anmeldelser sammen og dividerer dette tal med det samlede antal offentliggjorte gæstebedømmelser.
Rejsende kan også bedømme specifikke aspekter af et overnatningssted eller ophold individuelt, f.eks. rengøring, personale, morgenmad eller beliggenhed. Den samlede bedømmelse og disse individuelle bedømmelser indsendes af rejsende hver for sig, så de kan være forskellige.
For at sikre, at alle anmeldelser er relevante og nyttige for andre rejsende, fjerner vi anmeldelser af overnatningssteder efter tre år (undtagen i tilfælde, hvor et overnatningssted kun har et begrænset antal anmeldelser).
Svar fra samarbejdspartnere
Vores samarbejdspartnere kan svare på anmeldelser af deres overnatningssteder. Det giver dem mulighed for at adressere eventuelle problemer og fremhæve, hvad de har gjort for at udbedre fejl eller forbedre overnatningsstedet. Vi faciliterer ikke direkte kontakt mellem samarbejdspartnere og gæster, der har indsendt anmeldelser.
Hvis en samarbejdspartner virkelig mener, at en anmeldelse ikke opfylder de kriterier og krav, der er beskrevet i disse retningslinjer, kan vedkommende enten indsende en klageformular til os via værktøjerne til samarbejdspartnere eller kontakte kundeservice. Vi tager også imod anmodninger fra samarbejdspartnere om at fjerne anmeldelser, hvis et overnatningssted har fået en ny ejer, eller der er gennemført et større renoveringsarbejde.
Vi deler ikke personligt identificerbare oplysninger om de personer, der indsender anmeldelser, eller deres transaktioner med vores samarbejdspartnere.

Vrbo

I forbindelse med anmeldelser af ferieboliger, der indsendes via vores Vrbo-hjemmesider eller -app, har vores modereringsproces nogle specifikke funktioner. Vi bruger et gensidigt anmeldelsessystem, hvor følgende gælder:
  • Når gæsten eller samarbejdspartneren indsender en anmeldelse, har den anden part 14 dage til at indsende sin anmeldelse.
  • Vi offentliggør begge anmeldelser (forudsat at de overholder vores overordnede retningslinjer for indhold) på samme tid.
  • Hvis den anden part ikke har indsendt sin egen anmeldelse 14 dage efter, at den første anmeldelse blev indsendt, offentliggør vi den indsendte anmeldelse (og der kan ikke indsendes yderligere anmeldelser i forbindelse med opholdet).

Anmeldelser af billeje

Hvis du har booket en udlejningsbil, sender vi dig en e-mail eller en push-meddelelse med en invitation til at indsende en anmeldelse af billejen.
Vi spørger rejsende, om de havde en positiv eller negativ oplevelse med afhentningen og køretøjet. Derefter opretter vi en samlet bedømmelse baseret på positiv/negativ feedback relateret til disse to punkter.
Rejsende kan også indsende en positiv eller negativ bedømmelse for specifikke aspekter af deres billeje, såsom afhentningssted, afhentningstidspunkt og bilens tilstand. Den samlede bedømmelse og disse individuelle bedømmelser indsendes af rejsende hver for sig, så de kan være forskellige.
Vi viser overordnet en samlet procentdel af positive kundebedømmelser for biludlejningsfirmaer, baseret på billeje foretaget hos det pågældende firma. For at sikre, at anmeldelserne er relevante og nyttige for andre rejsende, fjerner vi anmeldelser af billeje efter 12 måneder.

Anmeldelser af oplevelser og seværdigheder

Hvis du har booket en oplevelse, sender vi dig en e-mail eller en push-meddelelse med en invitation til at skrive en anmeldelse af din oplevelse.
Samlede eller generelle bedømmelser er et gennemsnit af alle relaterede endelige bedømmelser fra offentliggjorte anmeldelser.

Ikke-verificerede anmeldelser

Fra tid til anden kan vi også vise anmeldelser og bedømmelser, som ikke er blevet indsendt direkte til os og ikke er blevet verificeret af os.
Vrbo
Nogle Vrbo-anmeldelser kommer fra rejsende, som indsender deres anmeldelse direkte til en af vores samarbejdspartnere uafhængigt af vores hjemmeside eller processer. Andre anmeldelser er blevet indsendt til Vrbo i overensstemmelse med en tidligere modereringsproces. Disse anmeldelser er ikke verificeret via de modereringsprocesser, der er beskrevet i disse retningslinjer. Vi kan stadig vise disse anmeldelser, men for at være kvalificeret til offentliggørelse skal disse anmeldelser enten være indsendt:
  • af en samarbejdspartner, der er forpligtet til kun at dele verificerede anmeldelser, som opfylder vores generelle retningslinjer for indhold.
  • til Vrbo i overensstemmelse med vores tidligere modereringsproces, som krævede en gyldig reservationskode fra en reservation foretaget hos en af vores samarbejdspartnere.
Alle Vrbo-anmeldelser af disse typer er tydeligt markeret som sådan.
Anmeldelser af oplevelser fra Viator og Get Your Guide
Udover vores egne verificerede anmeldelser af oplevelser viser vi nogle anmeldelser af oplevelser, der er indsamlet i samarbejde med de kendte rejsehjemmesider Viator og Get Your Guide. Selvom vi ikke verificerer anmeldelser fra Viator og Get Your Guide, skal de opfylde vores overordnede retningslinjer for indhold for at blive offentliggjort på vores hjemmeside eller i vores app.
Det er tydeligt angivet, at disse anmeldelser kommer fra Viator eller Get Your Guide.
Anmeldelser fra andre rejsehjemmesider
Nogle overnatningssteder har endnu ikke fået nogen anmeldelser fra gæster, der har booket via vores hjemmeside eller app, f.eks. nye overnatningssteder på vores hjemmeside. For disse overnatningssteder viser vi en gennemsnitlig bedømmelse ved hjælp af anmeldelser fra andre kendte tredjepartsrejsehjemmesider, indtil disse overnatningssteder får en anmeldelse på vores hjemmeside. Vi viser ikke noget skriftligt indhold fra anmeldelser fra disse andre hjemmesider.
Vi kan ikke verificere anmeldelser fra andre hjemmesider for at bekræfte, hvorvidt de opfylder vores anmeldelseskriterier, men disse gæstebedømmelser er importeret fra velkendte tredjepartsrejsehjemmesider. Hvis en gæstebedømmelse gives på en skala fra 1-5, kan vi fordoble den, så den matcher bedømmelsesskalaen på vores hjemmesider.
Alle bedømmelser, der er importeret fra en tredjepartsrejsehjemmeside, er tydeligt markeret som sådan.
Generelle retningslinjer for indhold

Forbudt indhold

Vi tillader ikke indhold, der er vildledende, skadeligt eller stødende, på vores hjemmeside eller i vores apps. Indhold, du indsender til offentliggørelse, må ikke indeholde følgende:
  • Indhold, der ikke er direkte relateret til dets formål. F.eks. må anmeldelser af overnatningssteder kun omhandle det pågældende overnatningssted, overnatningssteders profiler må ikke sende brugere videre til tredjepartssider, og din profilbeskrivelse må kun omhandle dig.
  • Reklame til andre brugere (f.eks. opfordringer til at booke alternative overnatningssteder).
  • Ulovlige udtalelser (herunder ærekrænkende indhold) eller andet indhold, du ikke lovligt må offentliggøre.
  • Bandeord eller andet anstødeligt indhold (såsom indhold, der er pornografisk, uanstændigt, blasfemisk, ulovligt, stødende, krænkende, diskriminerende, anstødeligt, truende, fremmer vold eller skade, viser nøgenhed eller seksuel aktivitet eller på anden måde ikke er "familievenligt").
  • Billeder eller oplysninger om børn eller tredjeparter uden deres samtykke (eller samtykke fra en forælder eller værge, hvis barnet er under 18 år).
  • Personoplysninger som f.eks. telefonnumre, kreditkortoplysninger, fysiske adresser, e-mailadresser eller oplysninger, der kan knyttes til en specifik person.
  • Overnatningsstedets priser, prislejer eller andre prisoplysninger i anmeldelser.
  • HTML-tags, URL-adresser eller #hashtags.
  • Citeret materiale fra hjemmesider, bøger, tidsskrifter/blade, aviser eller andre kilder.
  • Indhold, der er ulovligt eller krænker ophavsret, varemærkerettigheder eller andre intellektuelle rettigheder eller ejendomsrettigheder, der tilhører en anden person.
Bemærk, at vi forbeholder os retten til efter eget skøn at afgøre, om indholdet er passende i alle tilfælde. Vi kan vælge ikke at offentliggøre eller at fjerne indhold, der ikke overholder kravene, som er beskrevet i disse retningslinjer (eller som vi af en eller anden grund anser for upassende).

Vejledning til at oprette indhold

Nedenfor er nogle nyttige tips, du bør huske på, når du opretter og indsender indhold:
  • Fokuser på din egen oplevelse. Vær ærlig, informativ, original og detaljeret.
  • Brug korrekt grammatik, korrekt stavning og sund fornuft.
  • Anmeldelser og kommentarer til anmeldelser er ikke det rette sted at bede om hjælp eller give afløb for frustrationer over os eller vores service. Besøg i stedet vores kundeservice for at få hjælp.
  • Det er ikke tilladt at bruge plagieret indhold eller basere din anmeldelse på andres oplevelser. Det er ikke tilladt at kopiere og indsætte indhold fra andre hjemmesider med anmeldelser eller andre rejsekilder.

Retningslinjer for indsendelse af billeder

Der er nogle tekniske aspekter, du skal være opmærksom på, når du indsender billeder:
  • Billeder skal være i et af disse formater: BMP, PNG, GIF eller JPEG.
  • Filstørrelsen skal være 5 MB eller mindre.
  • Billedet skal være mindst 60 pixels i højden.
  • Billedet skal være mindst 60 pixels i bredden.
  • Billedet må ikke indeholde logoer, titler, varemærkerelateret materiale, reklamemateriale eller andet indhold beregnet til kommercielle formål.
Rapportering af indhold

Indhold på vores hjemmesider

Det er vores samarbejdspartneres ansvar at sikre, at de oplysninger om overnatningssteder, udlejningsbiler eller oplevelser, som vi modtager og viser, til enhver tid er fuldstændige, nøjagtige og opdaterede. Hvis vi bliver opmærksomme på, at de oplysninger, en samarbejdspartner har givet os, er unøjagtige, ufuldstændige eller forældede, kan vi bede samarbejdspartneren om at rette de pågældende oplysninger. Hvis samarbejdspartneren ikke gør dette, kan vi suspendere leveringen af vores tjenester, indtil oplysningerne er blevet rettet.

Sådan rapporterer du indhold på vores hjemmesider

Vi arbejder hårdt på at sikre, at indholdet på vores hjemmesider er autentisk og hensigtsmæssigt, og derfor sætter vi stor pris på din feedback.
Hvis du mener, at indhold på vores hjemmesider kan være ulovligt eller muligvis overtræder disse retningslinjer, kan du rapportere indholdet ved hjælp af knappen "Indberet dette overnatningssteds profil", som du finder nederst på siden med oplysninger om overnatningsstedet på vores hjemmesider eller i vores app. Du kan også rapportere indhold ved at sende os en e-mail på legal@vrbo.com, eunotifications@expedia.com eller eu-notifications@hotels.com afhængigt af, hvilken af vores hjemmesider eller apps du har set indholdet på.
Du bedes inkludere følgende oplysninger i din henvendelse:
  • Dit navn og din e-mailadresse.
  • De specifikke URL-adresser til de pågældende overnatningssteder for at hjælpe os med at identificere indholdet.
  • En detaljeret forklaring på, hvorfor du mener, at indholdet kan være ulovligt.
  • Din erklæring af, at de oplysninger, du har givet, er korrekte og fuldstændige.
Eksempler på ulovligt indhold kan være indhold, som krænker ophavsret, svindel, ulovlig webannoncering, ulovlige profiler for overnatningssteder, ulovlig hadefuld retorik, ulovligt diskriminerende indhold m.m.

Hvad sker der efterfølgende?

Vi sender en bekræftelse på, at vi har modtaget din indberetning. Vores team vil derefter gennemgå de oplysninger, du har indsendt, og vender tilbage til dig, når vi har truffet en afgørelse. Den tid, det tager at gennemgå din henvendelse, kan variere fra sag til sag, men generelt vil vi forsøge at vende tilbage til dig hurtigst muligt.
Vi sender vores afgørelse til dig skriftligt via e-mail. Hvis du vil klage over vores afgørelse, skal du blot svare på den e-mail, du har modtaget, hvorefter vores team vil gennemgå din klage. Læs mere om dette under "Sådan klager du" nedenfor.
Hvis vi vurderer, at det rapporterede indhold ikke overholder disse retningslinjer og/eller gældende lovgivning, vil indholdet blive fjernet fra vores hjemmesider og app, og i de fleste tilfælde vil den tredjepart, der er ansvarlig for indholdet, blive underrettet.

Hvilke værktøjer bruger vi til at moderere indhold?

Vores team gennemgår alle henvendelser, der rapporteres til os via muligheden "Indberet dette overnatningssteds profil" og/eller via de e-mailadresser, der er anført ovenfor. F.eks. bruger vi også automatiserede værktøjer til at finde nøgleord, der hjælper os med at identificere spam samt visse kategorier af ulovligt indhold.

Pålidelige indberettere

"Pålidelig indberetter" er en status, der tildeles særligt udpegede organer (af en tilsynsmyndighed, som er koordinator for digitale tjenester), der har særlig ekspertise og kompetence i forhold til at tackle ulovligt indhold. Vi er forpligtede til at hjælpe regionale, nationale og EU-myndigheder, der er blevet udpeget som "pålidelig indberetter" i henhold til forordningen om digitale tjenester (Digital Services Act). Vi prioriterer gennemgangen af meddelelser, vi modtager fra pålidelige indberettere.

Begrænsninger (herunder suspendering af tjenester)

Alle, der gentagne gange overtræder vores retningslinjer for indhold og/eller gældende lovgivning, kan blive underlagt tiltag, der f.eks. kan omfatte suspendering af pengebetalinger, suspendering af de leverede tjenester, og/eller suspendering af konti. Vi beslutter fra sag til sag, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og vi informerer den pågældende part om de foranstaltninger, vi beslutter at træffe i denne forbindelse.
Eksempler på overtrædelser, hvor suspendering kan være passende, omfatter, men er ikke begrænset til:
  • Offlinereservationer.
  • Anmeldelser, der er tvunget ud af rejsende.
  • Indsendelse af falske anmeldelser.
  • Dårlig kvalitet af overnatningsstedets profil.
  • Hvis en samarbejdspartner undlader at give nøjagtige eller fuldstændige oplysninger, der anmodes om i henhold til relevant lovgivning (og/eller undlader at rette unøjagtige, ufuldstændige eller forældede oplysninger efter en anmodning fra os).
Under en suspendering vil rejsende ikke kunne foretage nye reservationer eller indsende anmeldelser, og samarbejdspartnere vil ikke kunne acceptere nye reservationer, da deres overnatningssteds profil enten vil blive skjult eller ikke vil kunne bookes, afhængigt af den situation, der førte til suspenderingen.
Vi vil afgøre fra sag til sag, om samarbejdspartneren forventes at gennemføre igangværende og kommende reservationer under suspenderingen. Vi forbeholder os retten til at afbestille og omplacere kommende reservationer, hvis der er tale om en potentiel sundheds- eller sikkerhedsrisiko for rejsende. Samarbejdspartnerens adgang til vedkommendes konto eller data vil ikke blive begrænset under eller efter en suspendering, medmindre suspenderingen skyldes svindel eller en anden alvorlig økonomisk eller sikkerhedsmæssig overtrædelse.
Suspenderingens varighed afhænger af, hvor lang tid det tager, før kontoen eller overnatningsstedets profil igen overholder retningslinjerne, fremlægger en rimelig plan for at overholde retningslinjerne eller foretager en vellykket appel. Så snart samarbejdspartneren har udarbejdet en forbedringsplan (eller dokumenteret, at problemet er løst), kan vedkommende kontakte os for at dele disse oplysninger og anmode om genaktivering af kontoen eller overnatningsstedets profil.
Muligheden for genaktivering vil blive vurderet fra sag til sag og kommunikeret skriftligt.

Opsigelse

Vi kan opsige en konto eller overnatningsstedets profil, hvis den flere gange har været suspenderet i henhold til denne politik. Vi kan også opsige en konto af andre årsager, der omfatter, men ikke er begrænset til:
  • Indhold, der udgør en fare for de rejsendes og/eller medarbejdernes sikkerhed.
  • Hvis suspendering alene ikke vil være tilstrækkelig i forhold til at bekæmpe den risiko, som brugerens adfærd udgør.
  • Misligholdelse af kontrakt.
  • Svindel.

Sådan klager du

Hvis den part, der har indsendt meddelelsen, eller som er blevet pålagt en begrænsning, er uenig i vores afgørelse, kan parten normalt indgive en klage. Vi vil gennemgå klagen og vurdere, om vores afgørelse skal omstødes. Hvis det er tilfældet, gendannes det relevante indhold på vores hjemmesider og app.
Det er også muligt at appellere en suspendering eller opsigelse af overnatningsstedets profil eller konto ved at kontakte os direkte og fremlægge dokumentation, der modbeviser det resultat, som førte til afgørelsen. Når vi gennemgår appellen, vil vi overveje de samlede omstændigheder, herunder eventuelle yderligere oplysninger, som parten giver.
Hvis en regulerende myndighed er i gang med at undersøge indhold, der er genstand for en klage, vil vores gennemgangsproces blive sat på pause, indtil myndighedens undersøgelse er afsluttet.

Udenretslig tvistbilæggelse

Hvis du ønsker at bestride en afgørelse, som vi har truffet vedrørende ulovligt indhold (herunder efter indsendelse af en klage), kan du vælge et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, som skal hjælpe med at løse din tvist. Afgørelser, der er truffet af udenretslige tvistbilæggelsesorganer, er ikke bindende for dig eller for os.

Foranstaltninger mod misbrug

Vi suspenderer behandlingen af meddelelser og/eller klager fra personer, der gentagne gange har indsendt ubegrundede meddelelser eller klager, i en periode på seks måneder.
Vi vurderer hvert enkelt tilfælde af misbrug fra sag til sag, men tager i den forbindelse højde for alle relevante fakta og omstændigheder, der fremgår af de oplysninger, vi har til rådighed. Det kan omfatte, men er ikke begrænset til, antallet af ubegrundede meddelelser og/eller klager, der er indsendt inden for en bestemt periode, samt alvorsgraden af misbruget.
Hvis vi finder ud af, at der er tale om misbrug, sender vi en advarsel til den pågældende person, før vi foretager os yderligere.