Venligt personale men absolut inkompetente til at yde nogen som helst former for service. Personalet virker imødekommende og indstillede på at levere den service, der forventes på et respektabelt hotel. Derfra halter det væsentligt, idet simple forespørgsler eller ønsker aldrig bliver fulgt til dørs.
Inden ankomst lovede personalet, at der ville blive stillet en højstol til børn og en mikrobølgeovn til rådighed i den bookede suite. Stolen dukkede op efter 3 dage, og mikrobølgeovnen dukkede aldrig op trods adskillige forvisninger herom, hvorfor det var yderst vanskeligt at varme babymad.
Ved ankomst tog personalet imod bagage, som skulle bringes til værelset. Efter 3 opkald med rykkere om bagagens levering, dukkede bagagen op efter 1,5 time.
Værelset var særdeles beskidt med lange sorte hår på gulvene og i møblerne.
Der blev booket en suite med egen pool og havudsigt. Havet kunne da anes, men man skulle stå det helt rigtige sted på terrassen og helst på tæer, for at få et glimt af noget vand.
Vær opmærksom på, at hotellets restauranter ikke arbejder sammen med roomservice, og at man derfor selv skal afhente bestillinger på hotellets restauranter.
Stedet kan nok bedst beskrives som et "gør-det-selv hotel", hvor omgivelserne er fine, men hvor man skal være indstillet på at måtte betjene sig selv, fremfor at spilde tiden med at vente på personalet, som alligevel aldrig vender retur eller når i mål med sine løfter.