Et virkelig hyggeligt, lille hotel, noget specielt beliggende på 3. sal i en ejendom med elevator. Rent, pænt og velholdt overalt, glimrende værelse og badeværelse af moderat størrelse, udmærket morgenmadsbuffet. Hotellet ligger i gangafstand til det meste, ca. ½ times afslappet spadseretur til centrum, alternativt masser af bybusser i området. Et pænt antal spisesteder af forskellig slags i området til rimelige Rom-priser. Hotellet blærer sig ikke med sit navn i store neonbogstaver, så man skal være opmærksom på gadenummeret suppleret med et nydeligt, lille messingskilt med hotellets navn.