Vi havde kun kort tid til vores rådighed, så det var afgørende at vi ikke skulle bruge for lang tid på transport. Hotellet har en fremragende beliggenhed - minutters gang fra Trevifontænen, den spanske trappe, corsoen, Piazza Navona, Pantheon osv. Forum Romanum og Colosseum er ca 15 minutters gang væk. Hotellet ligger midt mellem en række gode barer og restauranter, men området føles ikke larmende. Hotellet er lille, holder en fin standard, venlig betjening og en udmærket morgenmad. Dog virkede airconditionen i vores lidt mørke værelse (211) ikke, hvilket var en skam, da det var temmelig varmt under vores besøg. Alt i alt dog absolut anbefalelsesværdigt - især hvis man kan få et godt tilbud udenfor højsæsonen.