Hotellet levede ikke op til sit løfte. Servicen ved indtjekning og i morgenmadsrestauranten var fin, men værelset (Junior Studio Suite) var slidt, og der blev ikke gjort rent en eneste af de 5 dage, vi overnattede på hotellet. Det blev vi ganske vist gjort opmærksom på, da vi tjekkede ind. Corona-situationen var baggrunden for den manglende rengøring, men da alt rengøringspersonale bar mundbind og handsker og da der overalt var nok desinfektionsmiddel og værnemidler og da hotellet ikke havde noget problem med at overfylde Barentz Gastropub med gæster og da hotellet - søndag den 5. juli 2020 - hele tiden hentede ekstra stole til gæsterne, så vi mere eller mindre sad som sild i en tønde uden tilstrækkelig afstand, så er det uforståeligt, at værelset ikke kunne gøres rent og at der manglede stort set alt, hvad vi var stillet i udsigt. Vi manglede badekåber, daglig rengøring, hjemmesko, håndklæder, kaffe og te.