
Uvante destinationer til enestående værdi
6 destination-dupes til en god pris
Byt dine yndlingsferiedestinationer ud med disse stemningsfyldte alternativer, og spar penge. Se også vores håndplukkede hoteller, som du kan booke, mens du er der. Husk, at medlemmer altid får vores bedste pris.
Osaka: En trendy dupe for Tokyo med masser af stil
Det kan nemt være overvældende, når du første gang besøger en af Japans enorme neonbelyste storbyer, men Osakas overskuelige størrelse betyder, at rejsende hurtigt kan finde fodfæste. Det er praktisk, for der er rigtig meget at opleve, lige fra uendelig shopping til barhop blandt menneskemængden i Amerikamura, der er den livlige pendant til Tokyo-bydelen Harajuku. Hotel New Otani Osaka indfanger fuldstændig ånden i byen, hvor det gamle møder det nye, med sin udsigt til både skyskrabere og det knejsende hvide og grønne Osaka Slot. Her er især dejligt, når kirsebærtræerne blomstrer. Som en ekstra bonus er der 15 spisesteder på hotellet, herunder flere prisbelønnede japanske restauranter, hvilket betyder, at du kun er få sekunder fra mad i topklasse.
Verona: En dupe for Rom i renæssancestil
Hvis du har været i Rom, så ved du, at Italiens storbyer kan det der med at imponere. Det er Verona også et godt eksempel på med de betagende historiske og romantiske omgivelser, hvor historien om Romeo og Julie udspillede sig. Byen er også et omdrejningspunkt for kunst og kultur, og der afholdes hver sommer en berømt operafestival i byens amfiteater fra det første århundrede e.Kr. Her kan du ligesom i den italienske hovedstad leve "la dolce vita" og nyde godt af de skønne vine og den lækre mad. Byblos Art Hotel Villa Amistà ligger i en storslået renæssancevilla og er en værdig ambassadør for byen med sin blanding af smukt udvalgte moderne elementer og en tydelig kærlighed til stedets bemærkelsesværdige historie. Du finder også en uventet moderne kunstsamling på hotellet, hvor du får adgang til værker af kunstnere som Jean-Michel Basquiat, Cindy Sherman, Sol Lewitt med flere.
Dominica: En dupe for Bahamas fyldt med sol og sand
Med de cirka 700 paradisøer i Caribien kan du holde ferie i dette område i det uendelige, men erfarne rejsende ved også, at der er for meget forskelligt at udforske til, at du kan nøjes med et enkelt land. Dominica er en forholdsvis ukendt ø, der med tilnavnet "Caribiens naturø" er ganske parat til at blive opdaget. To tredjedele af øen er dækket med regnskov, som kan udforskes via vandrestier med udsyn til vulkaner og varme kilder. På Rosalie Bay Eco Resort and Spa er der fokus på bæredygtighed, og på et ophold her omgivet af ingefærliljer og plumeriablomster kan du føle dig i ét med naturen. I resortets måltider indgår der frugt og grøntsager fra den økologiske have, mens stedets spa ved floden tilbyder afslappende behandlinger. Derudover kan du som det måske allermest fantastiske opleve udklækningen af læderskildpadder, suppeskildpadder og ægte karetteskildpadder på den opsigtsvækkende sorte sandstrand.
Bruxelles: En kulinarisk dupe for Paris
Verdenskendte Paris, der er kendt som byernes by, har selvfølgelig en konkurrencefordel i forhold til Bruxelles. Men de to europæiske hovedstæder, der kun ligger 80 minutter i tog med Eurostar fra hinanden, har ellers meget til fælles. De skønne gotiske pladser og seværdigheder i art nouveau-stil i Bruxelles er nemme at udforske, takket være den relativt kompakte bymidte, der i høj grad er forbeholdt fodgængere. Desuden er den belgiske hovedstad usædvanligt multikulturel, så du kan spise mad fra alle verdenshjørner på afslappede fortovscaféer og fornemme restauranter. Et oplagt sted at overnatte er på det nye Corinthia Grand Hotel Astoria Brussels, der ligger i en storslået bygning fra belle époque-tiden med en skøn underjordisk Sisley-spa. Selvom det ikke er billigt her, føles det dog som rigtig god værdi for pengene for et hotel af denne kvalitet sammenlignet med lignende hoteller i Paris.
Liverpool: En livlig dupe for London, hvad angår natteliv
London er selvfølgelig ikke til at komme uden om, når du besøger Storbritannien for første gang, men Liverpool har også en masse at byde på, hvad angår selskabelighed. Nattelivet her er farverigt, eklektisk, indbydende – og legendarisk. Liverpool er som bekendt Beatles' hjemby og huser derudover også to berømte fodboldklubber, der bidrager med rigeligt med stemning på kampdage. Derudover er havnebyen kendt for sin historie inden for søfart, hvilket også kan ses i de imponerende bygninger langs havnefronten. Titanic Hotel ligger i et ombygget pakhus ud til det byfornyede havneområde og byder på både sjæl og urban charme. Hertil kommer de store værelser og forskellige muligheder, hvad angår mad og drikke, lige fra den livlige Rum Bar til en traditionel eftermiddagste, hvor du kan få en ægte britisk oplevelse.
Bacalar: En fredelig dupe for Tulum ved lagunens bred
Tulum er blevet en populær destination for begyndere i Mexico, men det store land har så meget mere at byde på: Kun tre timers kørsel mod syd nær grænsen til Belize ligger den smukke by Bacalar i fredelige omgivelser ved lagunen af samme navn. Den er udnævnt som "Pueblo Mágico" – magisk landsby – og er et oplagt udgangspunkt for at udforske den smaragdgrønne lagune, hvor du kan sejle i kajak gennem mangroveskove eller flade ud i en hængekøje med en bog i hånden. Casa Hormiga passer med sine glatte betonvægge, der opblødes af grønne palmer, lige ind i Bacalars bohemeagtige, afslappede stemning. Tilbring dagene her med gratis yogatimer, spirituelt anrettede spabehandlinger og afslappede eftermiddage i den tilknyttede strandklub, alt sammen til bemærkelsesværdigt rimelige priser.