Selvom vi havde fået en mail om, at vi skulle checke ind på en anden adresse, var det ikke klart for os, at det var hos Hotel Maribor, vi skulle henvende os. Da vi kom ind på hotellet, var der ikke et øje i receptionen, og det tog lidt tid, før vi fandt en person, som kunne hjælpe os. Så starten var ikke perfekt, men da vi fik hjælp, var den yderst venligst og kompetent.
Garden Rooms ligger et par hundrede meter fra Hotel Maribor, med en aflukket P-areal lige udenfor (10€). Vi havde booket 2 væreler som begge var meget rene og pænt indrettet (næsten nyt). Det ene værelse var et par m2 mindre end det andet, som betød, at det var lidt vanskeligt at få plads til to åbnede kufferter i dette værelse, dog uden at det var et stort problem.
Dynerne og puder var fyldt med et synthetisk materiale, hvilket er meget varmt/ubehageligt i sommervarmen. En fjerdynen ville have betydet en stor forbedring af vores oplevelse.
Morgenmaden i Hotel Maribo er god, med god frisklavet kaffe og the. Garden Rooms ligger tæt på floden og centrum i Maribor. I forhold til prisen, kan hotellet bestemt anbefales.