Mit ophold levede desværre ikke op til de forventninger, som hotellets beskrivelse skabte.
Hotellet annoncerer daglig rengøring, men mit værelse blev ikke rengjort under opholdet. Da jeg spurgte i receptionen, fik jeg at vide, at rengøring skulle bestilles dagen før, selv om dette ikke fremgik af bookinginformationen. Jeg bestilte derefter rengøring til næste dag, men da jeg kom tilbage om eftermiddagen, var værelset stadig ikke blevet gjort rent. Efter flere henvendelser fik jeg blot at vide, at rengøringspersonalet havde haft for travlt.
Jeg oplevede også gentagne gener fra cigaretrøg, som trak ind på værelset fra et underliggende værelse, på trods af at hotellet markedsføres som et røgfrit overnatningssted.
Derudover oplevede jeg personalet som gennemgående uhøfligt og uengageret. Henvendelser blev mødt meget kortfattet, problemer blev ikke fulgt op, og jeg følte flere gange, at jeg selv måtte jagte svar og løsninger.