4/10 Rimeligt
23. oktober 2016
Man får ikke mere end hvad man betaler for
Vi var der i oktober, altså meget tydelig lavsæson. Der var meget få gæster og det satte sine spor. Der var masser af personale men de havde tilsyneladende meget travlt med at stirre ud i luften eller tjekke deres mobiltelefon. Med undtagelse af den natportier der tog imod os følte vi os på intet tidspunkt som velkomne. Ingen var på noget tidspunkt uhøflige, men selv når vi kom ind på hotellet efter at have været i byen blev der kun en enkelt gang sagt goddag til os. Denne opførsel gjalt også de der så ud som om de måske havde lidt mere at skulle have sagt på stedet, ikke kun de unge ansatte på gulvet. Af den grund opgav jeg helt at påpege de mangler vi følte der var (især med maden)
Vi var på all inclusiv og her gjalt det absolute minimum. Frokost og aftensmad var spiselig, men absolut ikke mere end det. Standarden var sådan at det var overraskende når noget smagte godt eller var varmt(!), pommes friterne var så slaskede at selv vores teenager ikke gad spise dem. Morgenmaden var under al kritik. Det var tydeligt at fadene blev sat ind flere gange, grøntsager som så ud som om de kom fra aftensbordet, kødpålæg der krøllede fordi de var tørre i kanten, Fade der tydeligvis var fyldt op med frisk pålæg oveni det gamle. Normalt glæder jeg mig over den simple tyrkiske morgenmad med agurk, tomat og feta, men her var alt ost gummiagtig og selv agurkeskiverne tørre. Morgenmaden gik ud på at finde det der med mindst sandsynlighed ville gøre os syge.
På drikkevaresiden er det samme sag.
Karin
Verificeret Expedia-gæsteanmeldelse