Hotellet var ikke et hotel, men vist nok ferie-lejligheder med enkelte hotel-værelser. Det var ENORMT svært at finde, da der ikke på Hotels.com var en decideret adresse, men blot noget, der oversat betyder 'på vej mod Casablanca'. Vi måtte stoppe på flere andre hoteller og bede om hjælp til at finde stedet - og de havde OGSÅ svært ved det på trods af vældig god vilje. Til andre: Adressen er Rue Mohammed Ben Brahim, Marrakech 40028. Man skal på rute N9 mod Casablanca og derfra følge rute P2008. Residence Dar Lamia Marrakech ligger så ned af en sidevej på venstre hånd. Der er et stort skilt på hjørnet, som dog kun kan ses, hvis man kommer fra den anden retning af P2008.... Vi ankom om aftenen, så det gjorde selvfølgelig intet nemmere, at det var mørkt!Der er ingen reception, så vidt vi kunne se, men bartenderen fra restauranten lukkede os ind på værelset og var ret behjælpelig. Vi kunne også bestille aftensmad på restauranten (vist nok noget opvarmet noget/en hurtigret, men det smagte fint). Vi 'tjekkede ud' ved at aflevere nøglekortet til bartenderen og betale den åbenbart obligatoriske 'tax' på 50 marrokanske Dirhams, som kom oveni det forudbetalte beløb på hotels.com