Vi boede 5 dage på Bottle Beach 1 i en hytte med vifte på stranden. Det var alt det vi drømte om: direkte på stranden og enkle forhold. De ansatte er søde og venlige og stedet vinder ved at have den perfekte beliggenhed på Bottle Beach.
Hytten var meget enkel standard med en seng, (lidt hullet) myggenet og et sengebord, samt badeværelse med håndvask, WC og bruser, alt med koldt vand. Hytten lugtede temmelig meget af fugtskade, og med rengøring kun hver 3. dag, er man virkelig i en hytte på en strand. Men der er rent, ingen mærkelige dyr i hytten. Service og mad på resortet er generelt dyrt i forhold til fastlandet og andre steder på øen, men det er forventeligt på grund af de svære adgangsforhold.
Så altså: perfekt strandhytte! Og ikke mere end det.