Hotellet er perfekt beliggende få meter fra Ramblaen. Første indtryk, når man træder ind i lobbyen er virkeligt godt. Meget dygtige, venlige og servicemindede receptionister modtager én i en flot vestibule. Helt klart til 4 stjerner. Når man så ser værelserne, blegner indtrykket lidt. Meget små senge i meget små værelser. En besynderlig detalje er, at døren til badeværelset er af gennemsigtigt glas (dog med nogle enkelte matterede striber på midten) - med 20 cm luft forneden og foroven - en svingdør uden karm. Der er altså ingen diskretion her, og man hører og ser alt, hvad der foregår derude. Besynderligt og ikke særligt smart indrettet efter min mening. Værelsesrengøringen er ikke til 4 stjerner. Manglende sæbe, drikkeglas, der ikke bliver byttet, senge, der ikke bliver redt gør, at min bedømmelse af dette eller udmærkede hotel ender lavere end gennemsnittet. -Men receptionspersonalet trækker niveauet op.