Vi bliver om morgenen på afrejsedatoen blot en time før vores ankomst anvist til en adresse, som ikke var den lokalitet vi havde bestilt. Da vi ankommer klokken 11.15, bliver vi vist op i lejligheden. Den er ikke færdig med at blive rengjort, og vi må derfor vente 45 minutter på, at hun bliver færdig. Dernæst siger hun (på meget gebrokken engelsk) at der er tøj i vaskemaskinen og om vi vil tage det ud og hænge det op. Vi siger ja til dette og hun låser sig ud. Vi tager ud i byen og vender tilbage til lejligheden, for at sove et par timer. Da klokken er omkring 17.30, kan vi høre, at der er nogen der låser sig ind i lejligheden. Det er den samme person fra tidligere, som går ind og ordner vasketøjet. Vi blev lidt overraskede, men tænkte, at vi formegentlig have misforstået hinanden. Dagen efter tager vi igen ud i byen fra morgenstunden af og kommer tilbage til lejligheden ved en 20.00 tiden. Min kæreste ligger og sover, da jeg igen kan høre, at nogen låser sig ind i lejligheden. Klokken er omkring 20.45 på dette tidspunkt. Det er igen den samme person. Hun har været inde i lejligheden tidligere, mens vi ikke har været der, for at vaske tøj, og kommer så igen om aftenen, for at hænge det op. Dette synes vi er enormt ubehageligt og meget krænkende for vores privatliv, når vi har betalt for en privat lejlighed, hvor det tydeligt står, at der kun er ugentlig rengøring. Vi kontaktede det nummer, som vi havde skrevet med op til vores rejse, hvor vi skrev, at vi fandt det ubehageligt