Lad det være sagt med det samme, Hanoi's gamle bydel er ikke et roligt område at bo i. Når det er sagt så lå hotellet meget godt i en buet del af gaden, hvor der ikke var så travl trafik endda. Hotellets nabo er et bagpacker hostel og der er derfor fest og larm i gaden frem til midnat fra de omkringliggende natklubber, der nød godt af de mange unge mennesker.
Personalet er alle søde og meget venlige og hjælpsomme. Værelserne er præcis som man ville forvente på et boutique byhotel: små og hyggeligt indrettede. Der lugtede lidt fugtigt i vores værelse da vi ankom, men det fik vi klaret med udluftning og efterfølgende aircondition, som både kunne indstilles til varme, kulde og affugtning. Morgenmaden var enkel og indbydende og personalet stod klar ved en kogeø til at tilberede æg efter vores ønsker.
Wifi fungerede godt nok til e-mail, Facebook og Skype uden video, og vi oplevede ikke nogen udfald mens vi boede der (3 nætter).
Altanen var meget lille og uden møbler. 2-3 personer kunne stå derude samtidig.
Hotellet tilbyder afhentningsservice til 20 dollars og vi fik det uden problemer til 15 dollars gennem et af turistbureauerne i lufthavnen. Taxa skal man vist være varsom med, da der bliver snydt en del med priserne når turen er påbegyndt.
Der er pengeskab på værelset af den type, hvor man skal angive en firecifret kode, hver gang man skal låse det igen. Praktisk da man derved undgår at skulle være rundt på en nøgle.