Personalet er klart det største plus på dette hotel. De var hele tiden klar til at hjælpe: Fx lavede de æg til morgenmaden, hvis vi bad om det, selvom det egentlig ikke var en del af det. De rensede en trøje, som vi havde spildt på uden beregning, og vi fik et superior-værelse, selvom vi kun havde booket et standard. Meget af tiden var vi de eneste gæster, så det føltes lidt som at have vores egen riad med kok og butler, men de var på intet tidspunkt for meget over os, som ellers kan være tilfældet i Mellemøsten. Det var helt perfekt. Samtidig er riaden flot sat i stand og hyggeligt indrettet med små kroge både indenfor og udendørs, så selv hvis alle (mener nu kun der er fem) værelser var booket, ville man stadig kunne have sit privatliv. Riaden ligger i bunden af medinaen og det syntes vi, var fint, fordi der var mere roligt. På den negative side var der en vildkat på tagterrassen, som miavede uafbrudt, også om natten. Og så var der sat et plastik-dække op over hele gårdhaven (vist pga. vinteren), som gjorde at der var lidt en indelukket fornemmelse både på værelset, som jo kun har vindue ud til gårdhaven, og rundt omkring på udendørsarealerne. Derudover var sengen ikke den mest komfortable, og når nu der kun er fem værelser, er det lidt en skam, at ejeren ikke lige har ofret det ekstra på fx gode hovedpuder og madrasser.