Vi havde et fint ophold. Det var utroligt bekvemt, at der var en dansk medarbejder i receptionen - det gjorde det let at få oplysninger og planlægge ture.
Lidt spøjs fordeling af værelserne - vi havde bestil overnatning med 2 værelser. Værelserne var adskilt af en åbentrappe, hvor den ekstra seng var nedenunder (ingen privatliv!). Det var som næsten altid en meget dårlig seng - en sofa, der om aftenen blev trukket ud som seng - det er vores 15 årige søn snart vant til!
Fin morgenmadsbuffet, stort udvalg, dog var bacon ikke stegt ordentligt og æggene var kogt grønne - der var ikke meget blødkogt over dem. Vores søn savnede pandekager, når nu der ellers var stort set alt. Men vores væsentligste problem var de arrogante og utålelige tjenere. Vi måtte fx ikke selv vælge, hvilket bord vi ville sidde ved. Det betød, at de bedste pladser fremme ved vinduet i stedet stod tomme og ventede på de gæster, som lagde en seddel (penge) i hånden på den sleske overtjener. Da det ikke lige ligger til os at være røvslikkere på den måde, og vi ikke ville gøre et stort nummer ud af situationen, så måtte vi affinde os med en plads i de bagerste geledder. Til gengæld vil vi så her ikke undlade at gøre opmærksomme på dette forhold :)