Først var vi lidt afskræmt af hotellets halv gamle og slidte look, men efter første øjekast ser man at værelserne faktisk er meget rene. Vi delte også toilet og bad med de andre på gangen, hvilket også bekymrede mig, men toilettet og badet er meget lyst og vedligeholdt. Desuden er der ikke mange gæster på hotellet så vi oplevede aldrig at det var optaget.
Hotel Enrico er utrolig centralt, kun en 5 min. gåtur fra Victoria Station, hvilket er en kæmpe fordel! Hotel staffet var også utrolig søde og oppe 24-7. Vores madrasser var desværre hårde og vi havde værelset lige vedsiden af hovedindgangen, hvor vi første nat blev vækket af ringeklokken hver gang gæster ville ind. Men vi prøvede bare at grine af det, for det er vel hvad man kan forvente af så billigt et hotel og vi var begge enige om at hotellets renlighed, billighed og venlige service gjorde op for dens mangler.
Det er ikke noget luksushotel, men hvis du er studerende eller bare nærig, så vil jeg klart anbefale Hotel Enrico.