Vi , min mand og jeg, havde bestilt et værelse til 3, da vi ville være sikre på ikke at få en dobbeltseng. Nu fik vi så en dobbeltseng plus en enkeltseng, og så var der sådan set heller ikke plads til mere i værelset. Der var kun en enkelt stol, så én af os måtte sidde i sengen, når vi opholdt os i værelset. Enkeltsengen stod desuden foran dørene ud til altanen, så vi måtte flytte den, hver gang vi skulle åbne udtil. Hvis der havde været en tredje med, ved jeg vitterlig ikke, hvor denne skulle være.Det endte med at vi flyttede sengen, så vi havde uhindret adgang til altanen - hvor der dog hverken var bord eller stole, hvilket vi kunne se var på flere andre altaner. Et enkelt skrivebord blev hurtig fyldt med vores bøger, frugt etc. Der blev gjort rent hver dag, redt senge og skiftet håndklæder. Men der var altså alt for lidt komfort til en uges ophold! Næste gang vi skal til Rom lejer vi en lejlighed.
Morgenmaden var, som italiensk morgenmad er. Mange tærter, søde croissanter med chokolade og creme, men også youghurt, ost, hårdkogte æg og brød til at riste. Hotellet er gammelt og lettere nedslidt, men har også en vis charme. Kvarteret er, som visse anmeldelser også skriver, et studenterkvarter med grafitti og store haller, men vi følte nu ikke utrygge der. Og så var der gode restauranter til rimelige penge . Men det er nødvendigt med et klippekort til sporvognen, for hotellet ligger nogle kilometer væk fra seværdighederne.Servicen i reception og morgenmadsrum var upåklagelig.