Hotellet var som udgangspunkt vældigt fint. Der var meget fint og rent i foyeren, restauranten og området omkring poolen. Til gengæld, var der beskidt på vores værelse. Der lå nullermænd under sengene og natborde og masser af sand på gulvet. Vi nævnte det i receptionen og der gik 2 dage for gulvet blev vasket. Det er er hotel, som ligger tæt på stranden og deraf, vil vi jo have sand på os, når vi har været på stranden. Vi havde 11 overnatninger, og der blev ikke gjort rent på bordene, og stort set heller ikke på badeværelset. Skiftning af sengetøj og håndklæder fungerede fint. Det er et 3 stjernede hotel, og den almindelige standart burde være lidt bedre. Morgenmaden var rigtig fin og masser af vælge imellem. Den lille strand i nærheden af hotellet, ligger i en lille bugt og er rigtig dejlig. Wi-Fi fungerede også fint. Hvis man skulle opgradere hotellet, ville et lille køleskab have været dejligt, så man kunne holde sine vandflasker kolde. Vi var der i en meget varm periode.