Fremragende beliggenhed - men forvent larm, en slidt og træt bygning og kage til morgenmad. ‘Continental’ breakfast betyder et par forskellige slags søde bakeoff-muffins samt tør croissant, vand og filterkaffe. Tre af dagene var der kun muffins, da de løb tør for croissanter. Hele herligheden indtages i et lille rum uden vinduer og med for få siddepladser.
Beliggenheden er virkelig god, wifi fungerede godt, og prisen er rimelig set i forhold til øvrige hoteller i NYC. Men det er også eneste værdi, du får for pengene, og det føles som røveri at betale i snit +400 dollars pr. nat for opholdet. Vi boede i et lillebitte værelse, som trods beliggenhed øverst stadig var generet af megen støj fra gaden. Værelset var meget dårligt isoleret og kunne kun lige netop holdes på en tålelig temperatur de nætter, temperaturen var over frysepunktet. De andre nætter frøs vi. Varmen kom fra meget larmende/pibende varmepumpe, som gjorde ørepropper til et must - og som var låst til max 83 fahrenheit. Det siger alt om isoleringen, at det ikke var nok til at holde temperaturen oppe i rummet. Sengen var en ukomfortabel slå-ud-seng. En anden gang ville jeg nok bruge 20 % ekstra på et hotel med højere standard. Især værelseskomforten og morgenmaden var et reelt problem for os, og vi endte med at spise på den lokale diner til en daglig merpris på 40 dollars. Dem kunne man i stedet have brugt på et bedre hotel.