Vi havde booket hotel Neri ud fra den spændende beskrivelse, vi havde læst i en artikel om en weekend i Barcelona i Politiken for nogle år siden. Beskrivelsen passede perfekt til virkeligheden. Fint superior værelse med altan. Lækre tekstiler og god plads til 2 store voksne mennesker 65 +.Lækker morgenmad, pris 16 Euro pr. pers., er IKKE med i værelsesprisen til godt 2000 kr./nat. Ikke godt...
Meget omsorgsfuld room service, der også kommer om aftenen med chokolader og sød hilsen.
Om natten kommer vandfejevognen 2 gange og spuler og fejer den smalle gyde ind til Plaza Filip Neri, meget larmende, foruden at der også skramles med flaskecontainere om natten. Airconditionen virker dog upåklageligt, så man må sove for lukket dør. Området kan dog for os nordboere, der er vant til lys og luft, føles noget klaustrofobisk.
Virkelig centralt og velbeliggende hotel med egen restaurant. Maden er super, og der er mulighed for at indtage den i den smukke gård under høje træer.