Dejligt hotel i gåafstand til alle attraktioner, samt togstation. Hotellet var super flot, poolområdet på taget af hotellet var godt med liggestole, bar og fin pool til et dyp (vandhøjde til navlen).
Personalets service var svingende. Nogle tjenere havde svært ved at forstå engelsk og svarede derfor ikke, andre var rigtig gode.
Værelset var kun med ovenlysvindue (altan med vindue mod himlen, derfor ingen udsigt). Selve værelset var flot, god seng, faciliteter mm. Morgenmaden har helt ok og som man kan forvente det de fleste steder. Mulighed for at bestille fra menukort ved morgenmad ud over buffet, disse retter koster ca. 100 kr., uanset at øvrig morgenmad er inkluderet. Vi kunne bestemt finde på at besøge dette hotel igen.