Hvis man vil være i Sitges, men lidt væk fra selve byen og nattelivet, er Antemare perfekt. Det tager ca. 15 mins. at gå langs vandet på strandpromenaden for at komme ned til Sitges by og alle restauranter, barer og butikker, og ca. 25 mins. at gå ned til stationen, hvorfra der kører tog ind til Barcelona ca. hvert kvarter og tager ca. 45 mins.
Betjeningen og morgenbuffeten samt frokost/middag på hotellet er rigtig god og det er poolen også.
Det store "men" er, at hotellet er stykket sammen af mange forskellige bygninger og det betyder en masse trapper og lange gange, hvor man selv skal slæbe sin bagage. Det trækker klart ned.
Hotellet er bestemt ikke nyrenoveret og aircon'en på værelset var da også kun "kold" eller "meget kold", så hvis man er lidt sart med luft og det samtidig er varmt, kan det blive lidt udfordrende.
Der er heller ikke gratis flaskevand på værelset, men det kan købes og medbringes fra supermarkedet i nærheden af stationen.
Eget håndklæde til poolen skal også medbringes.
Alt i alt en god oplevelse.