Det kommer næppe som nogen overraskelse, at London har et livligt og varieret natteliv. Der er et væld af natklubber til energiske natteravne, og hvis du er mere til livemusik og koncerter, findes der en lang række spillesteder. Du kan også hoppe i dit flotteste outfit og besøge en af de elegante cocktailbarer.

    Mange af de bedste steder i London afhænger ikke af, at solen skinner. Det er derfor perfekt at udforske London om aftenen, uanset om du er interesseret i pubber, teatre eller noget af alt det andet, som London har at byde på. Her er nogle af de bedste oplevelser i London efter solnedgang.

    1

    Britisk pubcrawl

    Besøg Londons bedste pubber på en enkelt aften

    • Natteliv

    Britiske pubcrawls er en af de mest populære måder at bruge en aften i London på. Eftersom der findes en pub på stort set alle gadehjørner, behøver du ikke gå langt for at besøge nogle af de bedste. En af de mest populære muligheder er imidlertid Circle Line Pub Crawl i Victoria.

    Der er 27 stop på turen i alt, så ingen vil bebrejde dig, hvis du ikke når igennem dem alle. Pubberne på denne pubcrawl er dog nogle af de bedste i London. Denne pubcrawl er også særligt berømt, fordi den dækker et område, hvor Karl Marx engang blev så fuld, at han begyndte at kaste mursten efter gadelygterne.

    Adresse: 99 Buckingham Palace Road, London SW1W 0RP, Storbritannien

    Telefon: +44 (0)20 7828 4913

    Kort
    2

    Lad uhyggen brede sig på en spøgelsestur

    Udforsk den mørke side af London

    • Historie

    London har en lang og rig historie, og den er ikke altid lige hyggelig. Faktisk er byen kendt som et af Europas mest uhyggelige steder at udforske om natten, hvis du ved, hvor du skal tage hen. Heldigvis er der alle former for spøgelsesture til rådighed, som kan give dig et godt gys, samtidig med at du bliver klogere på byens historie.

    London Ghost Walks tilbyder flere spøgelsesture, hvor Richard Jones, som er en sand mester inden for det makabre, tager dig med rundt til de mest uhyggelige steder i byen. Han har faktisk skrevet en hel bog om hjemsøgte steder i London, så du kan være sikker på, at du er i gode hænder.

    Telefon: +44 (0)20 8530 8443

    3

    Se et comedyshow i London

    Oplev god, gammeldags britisk humor

    • Natteliv

    Der afholdes flere comedyshows i London hver eneste aften. Du finder masser af comedyklubber og teatre rundt omkring i byen, hvor scenen indtages af dygtige komikere, som kan få dig til at slå dig på lårene af grin. Der er så mange scener, at det er ret nemt at planlægge lige den aften, du ønsker, uanset om du er på udkig efter en mere intim oplevelse eller noget med et større publikum.

    The Comedy Store, som åbnede i 1979, er blandt de bedste muligheder i London. Som en fast bestanddel af comedymiljøet afholdes der seks eller syv forestillinger om ugen, herunder standup og improvisation.

    Telefon: +44 (0)20 7024 2060

    Kort
    4

    Teatre i West End

    Lad dig rive med af en musical

    • Natteliv

    Teatrene i West End er fast inventar i Londons kulturliv. Ligesom teatrene på Broadway i New York repræsenterer disse teatre det bedste inden for kommercielle teaterproduktioner i Storbritannien. Du finder både store og små teatre, som opfører teaterstykker og musicals.

    Takket være forestillingernes høje kvalitet kan du se frem til en medrivende oplevelse, der vil vække følelser, som de færreste andre forestillinger kan. Blandt de berømte spillesteder er Palace Theatre, et operahus, som stammer fra 1891.

    Adresse: Shaftesbury Avenue, London W1, Storbritannien

    Kort
    5

    Besøg et museum om aftenen

    Planlæg en aften med museumsbesøg i London

    • Historie

    De fleste ser museumsbesøg som en aktivitet til dagtimerne, men flere af museerne i London har også åbent om aftenen. Fredag aften er særligt populær efter solnedgang, hvor du blandt andet kan kigge forbi Tate Modern og Victoria and Albert Museum. Faktisk er det ret almindeligt for kunstmuseer og gallerier at holde åbent på dette tidspunkt. Science Museum i South Kensington har åbent indtil kl. 22.00 den sidste onsdag i hver måned, hvor du kan udforske denne enorme videnslegeplads uden for dagtimerne.

    Kort
    6

    Tag på en tur med sightseeingbus i London

    Oplev byen om aftenen

    • Historie

    London lyser op om natten – både bogstaveligt og billedligt talt – og det er oplagt at opleve det hele fra toppen af en åben sightseeingbus. London by Night er en af de mest populære muligheder, takket være deres bekvemmelighed og komfort. Busturen går rundt til nogle af de bedste seværdigheder, London har at byde på.

    Undervejs kan du blandt andet beundre Tower of London og Buckingham Palace, når de er smukt oplyst mod aftenhimlen. Der er også en guide, som fortæller om seværdighederne, så du kan blive klogere på de vigtigste fakta om den levende by efter mørkets frembrud.

    Adresse: 4 Fountain Square, 123-151 Buckingham Palace Road, London SW1W 9SH, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 18.45 til kl. 20.45.

    Kort
    7

    Se en filmfremvisning

    En familievenlig aktivitet i London

    • Natteliv

    En filmvisning er en fantastisk måde at bruge en aften i London på, særligt hvis du har børn med på turen. Du finder ikke kun de nyeste premierefilm i de lokale biografer, men ofte også kultklassikere. I nogle biografer såsom Prince Charles Cinema kan du endda deltage i sing-along-fremvisninger, hvor publikum opfordres til at synge med på klassiske musicals.

    Denne biograf har også et af de bedste udbud i London med alt fra Disney-musicals til nyudgivede klassikere som Blade Runner og Rumrejsen år 2001. Animationsfilm fra Studio Ghibli vises også ofte samt hele samlingen af James Bond-film, som går flere årtier tilbage.

    Adresse: 7 Leicester Place, London WC2H 7BY, Storbritannien

    Åbningstider: Dagligt fra kl. 12.00 til kl. 01.00.

    Telefon: +44 (0)20 7437 7003

    Kort

    Billede taget af Robert Dimov (CC BY-SA 3.0) Redigeret

    8

    Hippodrome Casino

    Prøv lykken på dette kasino

    • Natteliv

    Hippodrome Casino er det største og mest populære kasino i Storbritannien. Du behøver ikke være medlem, og du er velkommen døgnet rundt, hvilket gør det til et oplagt udflugtsmål for natteravne i London. Udvalget er stort med hele tre etagers gambling, en kabaret, et steakhouse og seks barer.

    Kasinoet overholder internationale regler for hasardspil og viser NFL-kampe på skærmene, hvilket vidner om indflydelser fra kasinoerne i USA. Grundet kasinoets store popularitet er det heller ikke usædvanligt at se store navne på programmet – Prince spillede sin sidste koncert i Storbritannien her i 2014.

    Adresse: Cranbourn Street, Leicester Square, London WC2H 7JH, Storbritannien

    Åbningstider: Døgnet rundt.

    Telefon: +44 (0)20 7769 8888

    Kort

    Billede taget af Bohao Zhao (CC BY 3.0) Redigeret

    9

    Soho Theatre

    Se en vovet kabaretforestilling

    • Natteliv

    Kabaret er en unik form for teater, som er utroligt populær i Londons natteliv. Selvom du kan se disse fantastiske forestillinger mange steder, er der ikke noget, der helt lever op til det berømte Soho Theatre. Dette teater er kendt for sin livlige stemning og moderne teaterstil, så du kan være heldig at se noget, der ikke opføres nogen andre steder i verden.

    Programmet på Soho Theatre byder på langt mere end bare kabaret og traditionelle teaterforestillinger, men deres kabaret er dog det, der har givet stedet det fornemme renommé i Londons kultur- og natteliv.

    Adresse: 21 Dean Street Soho, London W1D 3NE, Storbritannien

    Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl. 09.00 til kl. 23.30, fredag fra kl. 09.00 til midnat og lørdag fra kl. 10.00 til midnat.

    Telefon: +44 (0)20 7478 0100

    Kort

    Billede taget af Martin SoulStealer (CC BY 2.0) Redigeret

    10

    Mercato Metropolitano

    Få et aftensmåltid på dette marked

    • Shopping

    Mercato Metropolitano er et bæredygtigt marked, der er fremragende for foodies, som ikke kan få nok af friske ingredienser, lækre spiser og øl fra mikrobryggerier. Mere end 40 forretninger sælger deres mad og drikkevarer her, men det er kun begyndelsen. Du finder også et fælleskøkken og endda en biograf, så der er meget mere end bare mad på menuen.

    Markedet blev grundlagt for at hjælpe med at puste nyt liv i Londons kvarterer og beskytte miljøet, så du kan være tryg ved, at du hjælper med at forbedre lokalområdet, når du køber din mad her.

    Adresse: 42 Newington Causeway, London SE1 6DR, Storbritannien

    Åbningstider: Mandag til onsdag fra kl. 09.00 til kl. 21.00. Torsdag fra kl. 09.00 til kl. 23.00. Fredag fra kl. 09.00 til kl. 23.00. Lørdag fra kl. 09.00 til kl. 23.00. Søndag fra kl. 11.00 til kl. 20.00.

    Telefon: +44 (0)20 7403 0930

    Kort

    Billede taget af Bex Walton (CC BY 2.0) Redigeret

    Planlæg din næste rejse

    Derfor bør du reservere på Hotels.com

    Find inspiration

    England

    Storbritannien

    Europa

    Maps