Et besøg på British Museum i London åbner op for verdens største samling af rigdomme. I 250 år har besøgende flokkedes til hoteller i Londons Bloomsbury-kvarter i nærheden af British Museum for at fordybe sig i menneskets historie. Den dag i dag er museet stadig et af de mest populære i verden, og den permanente samling er fortsat helt gratis. Museet er åbent alle årets dage fra kl. 10.00 til kl. 17.30 (kl. 20.30 om fredagen) med undtagelse af jul og nytår.

    1

    Antikke artefakter

    Med genstande, der kan dateres 7.000 år tilbage, fra de tidlige nærorientalske civilisationer Grækenland og Rom, klarlægges antikkens pragt under et besøg på British Museum. De kontroversielle Elgin Marbles fra Athens Parthenon er så enorme, at de kræver deres eget lokale. Den flersprogede Rosettesten, som medvirkede til at dechifrere de egyptiske hieroglyffers hemmeligheder, tiltrækker altid mange mennesker. Egyptiske mumier ses bedst i dagslys – galleriet kan godt blive uhyggeligt efter mørkets frembrud!

    Billede taget af Mario Sánchez Prada (CC BY-SA 2.0) Redigeret

    2

    Historien i nærbilleder

    Det er ikke kun store monumenter, der illustrerer fortidens liv. Mindre genstande kan være mindst lige så stemningsvækkende. Brug lidt tid på at udforske de snørklede genstande fra oplysningstiden i det træbeklædte King's Library, eller se nærmere på de berømte vikingeskakbrikker ved navn Lewis Chessmen. Adskillige gallerier har genstande som afrikanske vægte eller romerske mønter, som du kan røre ved og undersøge selv, og der er frivillige, som er klar til at svare på spørgsmål. Dette er den bedste måde rent fysisk at komme i kontakt med fortiden på.

    3

    Great Court

    Der er ikke to glasruder i den imponerende Great Courts hvælvede tag, som har samme størrelse. Hvil fødderne, snup en kop kaffe, eller sid blot og iagttag det enorme rum. The Court Restaurant giver dig mulighed for at spise med stil højt over læsesalen.

    Kort
    4

    Fjerne himmelstrøg

    Forlad Europa, og udforsk Fjernøstens kulturer med udstillinger af kinesisk jade, udsøgt keramik, samurairustninger og overdådige tryk. Australasien og Polynesien fremhæves på udstillingen Living and Dying, der kaster et tankevækkende lys over forskellige ritualer.

    Planlæg din næste rejse

    Derfor bør du reservere på Hotels.com

    Find inspiration

    England

    Storbritannien

    Europa

    Maps