Området Covent Garden, der ligger i West End, er et af de steder i London, der bare skal opleves. Omdrejningspunktet er den historiske, bilfrie plads i nyklassicistisk stil, der kaldes Covent Garden Piazza, men hele området er fyldt af lækre butikker, et utroligt udvalg af spisesteder og et bredt udbud af hoteller. Alt sammen kun et stenkast fra nogle af Londons mest populære seværdigheder.

    Med de mange smukke bygninger og fine blomsterudsmykkede bænke bliver det svært at beslutte, hvor det næste profilbillede til de sociale medier skal tages. Når du har udforsket områdets mange kringelkroge, kan du fortsætte i de nærliggende gader omkring Seven Dials, New Row og Long Acre/Floral Street. Mens du planlægger din tur, er det en god idé at tjekke, om åbningstiderne er ændrede på grund af COVID-19. Her får du en oversigt over Hotels.coms favoritsteder i området.

    1

    Covent Garden Piazza

    Besøg caféer, pubber og butikker under åben himmel

    • Familier
    • Billeder
    • Shopping
    • Mad

    Covent Garden Piazza har måske nok hundreder af år på bagen, men denne plads sidder stadig sikkert på tronen som en af Londons mest populære seværdigheder, og det er der en eneste grund til. Her kan du nemlig finde alt. Uanset om du vil forkæle din søde tand hos macaronmestrene Ladurée, fare vild i den finlandssvenske forfatter Tove Janssons fantastiske verden i The Moomin Shop eller beundre nogle af de imponerende kreationer i modebutikkerne, så er du dækket ind her på stedet. Og når du er færdig med at udforske det hele, kan du læne dig tilbage og nyde et måltid eller en kop kaffe på en af pladsens mange caféer og restauranter.

    2

    Apple Market

    Lad dig lokke af håndlavede varer, antikviteter og tøj

    • Par
    • Familier
    • Shopping

    Apple Markets charmerende navn stammer fra stedets fortid som berømt frugt- og grøntmarked. Den dag i dag støtter markedet stadig lokale handlende med en særlig afdeling for håndlavede varer. Her kan du købe alt fra håndlavede smykker og akvareller til enestående antikviteter. Det er et oplagt sted at tage hele familien med, da der helt sikkert er en bod for alle.

    Stedet er anbefalet af Natalie, der har bloggen Discoveries of Self. Hvis du vil læse mere om hendes besøg her, så tjek blogindlægget EXPLORE WITH ME: Covent Garden.

    Adresse: 21 The Market Building, London WC2E 8RD, Storbritannien

    Kort
    3

    Kaffepause hos The Black Penny

    Fremragende uafhængig kaffebar

    • Par
    • Mad
    • Singler

    Blandt de mange kædecaféer i Covent Garden-området ligger den unikke kaffebar The Black Penny, som slår de andre med flere længde. The Black Penny er opkaldt efter de engelske kaffehuse fra 1600-tallet, der også blev kaldt "pennyuniversiteter". Dette sted serverer ikke kun lækker kaffe, te, juice, vin eller øl – her finder du også nogle af byens bedste morgenmads- og frokostretter. På trods af kaffebarens konstant stigende popularitet er det ikke muligt at reservere bord på stedet, kun i den private spisesal.

    Adresse: 34 Great Queen St, Holborn, London WC2B 5AA, Storbritannien

    Telefon: +44 (0)20 7242 2580

    Kort
    4

    Masala Zone

    • Par
    • Familier
    • Mad

    Masala Zone har restauranter over hele London og er kendt for at servere noget af det bedste indiske mad i byen. Covent Garden-afdelingen er stilfuldt indrettet med elegante lysekroner og snørklede gulddetaljer som udsmykning af bjælker og borde. Masala Zone importerer alle sine lækre krydderier direkte fra Indien og holder stedets unikke opskrifter tæt inde på livet. Hvad angår maden, er her noget for de fleste med menuer med alt fra lette snacks til aftensmad.

    Stedet er anbefalet af Annie, der har bloggen Musings of a Makeup Junkie. Læs om hendes besøg her i blogindlægget Covent Garden During Christmas.

    Adresse: 48 Floral St, Covent Garden, London WC2E 9DA, Storbritannien

    Telefon: +44 020 7379 0101

    Kort
    5

    The Tintin Shop

    • Par
    • Familier
    • Shopping
    • Singler

    Gemt væk i en lille sidegade i Covent Garden ligger The Tintin Shop, der er et obligatorisk stop for fans af den fiktive journalist med den berømte hårtot og hans trofaste hund Terry. Selvom butikken er lille, er der en bemærkelsesværdig mængde af bøger, plakater og alle former for genstande pakket sammen på hylderne.

    Adresse: 34 Floral St, Covent Garden, London WC2E 9DJ, Storbritannien

    Telefon: +44 (0)20 7836 1131

    Kort
    6

    Cecil Court

    • Par
    • Familier
    • Billeder
    • Shopping
    • Historie
    • Singler

    Cecil Court er en hyggelig gågade, der er opkaldt efter jarlen af Salisbury, og den historiske gade har faktisk givet inspiration til et vist Diagonalstræde i en berømt serie af bøger og film om en ung troldmand, men det er slet ikke det vigtige. Den ægte charme ved denne skjulte perle er de mange antikke landkort, førsteudgaver af bøger og sjældne mønter, du kan finde i de små, uafhængige butikker.

    Adresse: Cecil Ct, Covent Garden, London WC2N 4EZ, Storbritannien

    Kort
    7

    The Alchemist

    • Par
    • Billeder
    • Natteliv
    • Luksus

    The Alchemist er en berømt bar i London, som med egne ord er "mestre inden for den mørke kunst molekylær mixologi", og deres cocktails skuffer ikke. Stedets menu indfanger ånden fra Covent Gardens teatre med sine kreative design og serveringer. Hvis du går efter noget teatralsk, så er dette den helt rette bar.

    Stedet er anbefalet af Natasha Colyer, der har bloggen Seen in the City. Læs om hendes besøg i blogindlægget 5 Reasons Covent Garden is one of our favourite spots in the city.

    Adresse: 63-66 St Martin's Ln, Covent Garden, London WC2N 4JS, Storbritannien

    Telefon: +44 020 7240 2002

    Kort
    8

    Freemasons' Hall

    • Par
    • Familier
    • Billeder
    • Lavt budget
    • Historie

    Freemasons' Hall er en imponerende art deco-bygning i sten fra 1930'erne, som er den engelske frimurerstorloges hovedkvarter og mødested. Udover den lange historie, som stedet har bag sig, har der her også været afholdt en lang række store modearrangementer i nyere tid, herunder London Fashion Week. Freemasons' Hall bliver også flittigt brugt som location for serier og film. Bygningen er delvist åben for offentligheden, blandt andet med et museum og et bibliotek, og selv hvis du ikke kan komme indenfor, er den smukke arkitektur et besøg værd alligevel.

    Adresse: 60 Great Queen St, Holborn, London WC2B 5AZ, Storbritannien

    Kort
    9

    LSQ Rooftop Bar

    • Par
    • Natteliv
    • Mad
    • Luksus

    Trænger du til en pause efter en dag med sightseeing, er LSQ Rooftop Bar på det 4-stjernede Hotel Indigo det helt rette sted med sin smukke udsigt over London. Indretningen er inspireret af den nærliggende Chinatown med en række luksuriøse detaljer. Hvis du er ude efter en drink, er der en omfattende cocktail- og vinmenu at vælge fra. Er du sulten efter de mange seværdigheder, serverer tagterrassebaren også lækker mad. Uanset hvad, så er det et oplagt sted at se solnedgangen, når dagen går på hæld i Covent Garden.

    Baren er anbefalet af Sally, der har bloggen Life Loving. Læs om hendes besøg her i blogindlægget Top Things to Do in Covent Garden.

    Adresse: 1 Leicester Square, West End, London WC2H 7NA, Storbritannien

    Telefon: +44 020 3953 4222

    Kort

    Planlæg din næste rejse

    Derfor bør du reservere på Hotels.com

    Find inspiration

    England

    Storbritannien

    Europa

    Rejsevarsel

    COVID-19: Rejsekravene ændrer sig hurtigt, heriblandt reglerne for COVID-19-test før afrejse og karantæne ved ankomst.

    Gennemgå restriktionerne for din rejse.
    Gå til toppen af siden

    Maps