Blandt hotellerne i Svendborg kan du finde en base til en byferie i den hyggelige søfartsby med museer, musik og bindingsværkshuse, men der er også mulighed for at udforske Det Sydfynske Øhav med overnatning på landet og ved vandet.

    Den brofaste ø Tåsinge ligger lige på den anden side af vandet og kan udforskes både i bil, på cykel eller til fods via blandt andet vandreruten Øhavsstien. Eller hvad med at tage færgen fra Svendborg til en af de mange små, charmerende øer? Her får du vores bud på fire hoteller til en overnatning i Svendborg.

    1

    Hotel Ærø - Svendborg

    • Par
    • Historie

    Det gule Hotel Ærø - Svendborg har været omdrejningspunktet for havnens liv siden 1860 som havnehotel og udskænkningssted for søens folk. Historien kan mærkes på stedet, hvor du kan vælge mellem 62 værelser, suiter og lejligheder indrettet i engelsk kolonistil med udsigt til havnen og færgerne til det sydfynske øhav.

    Morgenmaden er inkluderet på Hotel Ærø – Svendborg, hvorfra du kan udforske byens spændende musik- og kulturliv. Står den på romantisk ferie med din bedre halvdel, er det værd at overveje tårnværelset, hvor de lokale elskende Elvira Madigan og Sixten Sparre efter sigende skulle have overnattet.

    Adresse: Brogade 1-3, 5700 Svendborg, Danmark

    Kort
    2

    Teglgaarden Bed and Breakfast

    • Par

    Teglgaarden Bed and Breakfast er det helt oplagte sted til dig, der drømmer om landlig idyl til ro og afslapning. Dette lille, afslappede sted ligger i en skøn landsby med gadekær på øen Tåsinge nær Valdemars Slot, kun 5 km fra Svendborg.

    Hver af de fem dobbeltværelser har egen græsterrasse med havemøbler, hvor du kan nyde den økologiske morgenmad, hvis vejret er til det. Nogle værelser har eget bad, mens andre har fælles toilet og bad, ligesom der også er et tekøkken til deling. Området omkring Teglgaarden Bed and Breakfast byder på smuk natur og gode vandre- og cykelmuligheder.

    Adresse: Jydevej 3, 5700 Svendborg, Danmark

    Kort
    3

    Troense Bed and Breakfast by the sea

    • Par
    • Familier

    Troense Bed and Breakfast by the sea ligger lige ved vandet i den idylliske by Troense, ca. 7 km fra Svendborg og et kvarters gang fra Valdemars Slot på Tåsinge.

    Den tilkøbte morgenmad serveres af det gæstfri værtspar på værelset, der enten ligger i selve huset eller i annekset. Hvis du går ned på stedets egen private lille strand, kan du både tage en dukkert fra badebroen eller sidde i det charmerende, lille strandhus med stråtag og kigge ud over vandet, alt efter temperatur og temperament.

    Adresse: Troense Strandvej 72, 5700 Svendborg, Danmark

    Kort
    4

    Hotel Christiansminde

    • Par
    • Familier

    Med en overnatning hos Hotel Christiansminde er du tæt på både by, skov og strand. Vælg blandt de 98 forskellige værelser, der alle har egen terrasse eller altan – og en stor del med udsigt over Det Sydfynske Øhav.

    Hotel Christiansminde ligger lige ned til vandet og kun få minutters gang fra Christiansminde Strand, hvor du kan nappe en dukkert, hvis vejret tillader det. Du kan også nyde panoramaudsigten over Svendborg Sund fra restauranten, enten ude eller inde. Vil du udforske Svendborg, kan du gå langs stranden ind til havnen, ligesom der også er mulighed for at låne cykler på stedet.

    Adresse: Christiansmindevej 16, 5700 Svendborg, Danmark

    Kort

    Planlæg din næste rejse

    Find inspiration

    Europa

    Rejsevarsel ifm. COVID-19

    De seværdigheder og oplevelser, der anbefales i vores guides, kan være påvirket af coronasituationen. Sørg for at tjekke lokale retningslinjer, før du rejser.

    Gå til toppen af siden

    Maps