Hoteller i Lens

Søg efter hoteller i Lens

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Lens

Hoteller i Lens

Lens er en lille by med ca. 35.000 indbyggere, der hører til en større samling af 36 kommuner kaldet Lens Liévin. Byen ligger midt mellem hovedstæderne Bruxelles, Paris og London, og dette gør den til et fremragende samlingspunkt for europæiske transportforbindelser. Når du rejser til Lens, vil du opleve idylliske landskaber, historiske mindesmærker og en spændende Art Deco-arkitektur, som er et resultat af et større genopbygningsarbejde efter 1. verdenskrig. Desuden spillede Lens en vigtig rolle i mineindustrien for ikke at tale om, at den er en vigtig fodboldby med Stade Bollaert-Delelis.

Aktiviteter

Mellem 1914 og 1918 var Lens delt i to af Vestfronten, og dette kommer i dag til udtryk i de mange mindesmærker og gravsteder fra perioden. På din rejse til Lens bør du derfor besøge kirkegården Notre-Dame-de-Lorette, som ligger i kommunen Ablain-Saint-Nazaire godt 20 kilometer sydvest for Lens. Her på verdens største franske militærkirkegård kan du mindes dem, som led og se en flot ellipseformet ring med over 580.000 navne på de faldne soldater. Nyd derefter kunsten på museet Louvre-Lens, som udstiller værker lånt fra det egentlige Louvre i Paris. Udstillingerne har til huse i en fantastisk glasbygning, der kaster et flot naturligt lys på billederne og skulpturerne. I hjertet af Lens ligger stadionet Stade Bollaert-Delelis, som er byens helt store stolthed. Det hed oprindeligt Stade Félix Bollaert efter minevirksomhedsejeren Félix Bollaert, men navnet blev ændret til Bollaert-Delelis, da politikeren André Delelis døde i 2012. I dag er stadionet blandt værterne til EM i fodbold 2016.

Hoteller i Lens

Du kan finde både budget- og luksushoteller i Lens nær museer og historiske seværdigheder i hjertet af byen. De fleste hoteller i Lens tilbyder rene og komfortable værelser, mødelokaler, morgenmad og hjælp til udflugter. Vælger du et hotel lidt uden for centrum, kan der endda ske at være udendørs pool. Der er masser af hyggelige lavprishoteller i centrum af Lens med alt fra topmoderne til romantisk indretning. Fortrækker du en Bed & Breakfast eller et lejlighedshotel, skal du typisk mellem 10 og 20 kilometer uden for byen.

Her kan du overnatte

Da Lens ikke er ret stor, er du nærmest i gåafstand til alle byens museer og seværdigheder, uanset hvor du bor. For de sportsinteresserede er der masser af muligheder for at bo et stenkast fra det populære Stade Bollaert-Delelis. Så kan du gå direkte hjem i seng efter at have set en fodboldkamp. I centrum er du også tæt på Jean-Jaurès Plads med to shoppinggader og sågar det gamle mineområde, hvor Louvre-Lens ligger. Vil du hellere bo i historiske og landlige omgivelser, kan du vælge at overnatte i en af de nærliggende kommuner såsom Fresnoy en Gohelle syd for Lens eller Sainghin-en-Melantois tæt på Lille. Her kan du overnatte i gamle flotte palæer og stadig være under 50 kilometer fra centrum af Lens.

Sådan kommer du tilLens

Er du i bil, kan du rejse til Lens via A21-motorvejen, som har gode forbindelser til motorvejene A1 mellem Paris og Lille og A26, som forbinder Calais med Reims. Lens har ikke sin egen lufthavn, men det er muligt at flyve til Lille Lufthavn, som blot ligger 34 kilometer væk. Flyver du fra Københavns Lufthavn til Lille, skal du være opmærksom på, at der er en mellemlanding undervejs. Alternativt kan du flyve direkte til Paris-Charles de Gaulle (CDG) eller Bruxelles Lufthavn - Zaventem (BRU) fra både Billund og København. Fra Bruxelles’ Gare du Midi kan du tage Eurostar til Lens på ca. 2 timer, mens du fra Paris’ togstation Gare du Nord kan komme dertil med TGV-hurtigtog på mindre end 1,5 time.

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=