Hoteller i Saint-Tropez

Søg efter hoteller i Saint-Tropez

Få adgang til hemmelige priser på udvalgte hoteller

Disse priser er ikke tilgængelige for alle.

Dagens tilbud

fra1.059 DKK
Se alle tilbud i Saint-Tropez

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Saint-Tropez

På hotel i Saint-Tropez

Saint-Tropez har været sommertilflugtssted for de rige og berømte, lige siden den trendsættende skønhed Brigitte Bardot satte stedet på verdenskortet i 50'erne. Og selv om Gud måske nok har skabt kvinden, så har kendisser af enhver afart haft en finger med i udformningen af dette lille eksklusive stykke paradis på den franske riviera. Hvis dit liv er fyldt med champagne og diamanter – eller du bare kan lide at mænge dig – så er Saint-Tropez med alt fra den prangende havn fyldt med lystyachter og glamourøse gourmetrestauranter til butikkerne med de dyreste luksusmærker og kendisinficerede natklubber lige stedet.

Aktiviteter

Havnen i Saint-Tropez er omgivet af okkerfarvede bygninger og er byens berømte omdrejningspunkt, hvor skinnende hvide lystbåde til utallige millioner ligger og vipper på de safirblå bølger. Havnens barer og restauranter er stedet, hvor de unge og smukke eller i hvert fald rige slapper af efter en lang dag på vandet. Hvis du kigger godt efter, kan du være heldig at spotte en vaskeægte berømthed. Men ikke alt handler om her og nu, for byen har også en historie, der rækker århundreder tilbage i tiden, hvilket Skt. Tropez-citadellet er bevis på. Den solide stenkonstruktion stammer fra 1602 og lokker med en spektakulær udsigt over byens tegltage samt et maritimt museum i citadellets fangekælder. På Place des Lices afholdes byens udendørs marked hver tirsdag og lørdag. Under de skyggende træer på pladsen flyder boderne over med alskens uundværligheder fra friske fødevarer og antikviteter til håndlavet sæbe og duftblomster. La Maison des Papillons er farverigt udsmykket med tusindvis af sommerfugle. Sommerfuglemuseet har til huse i Madeleine Messagers tidligere hjem. Hun var den berømte fotograf Jacques Lartigues første kone og et kendt ansigt i datidens selskabsverden.

Hoteller i Saint-Tropez

I betragtning af Saint-Tropez' ry som legeplads for de rigeste af de rige kommer det næppe som nogen overraskelse, at byens hoteller ikke ligefrem kan beskyldes for at være billige. Men hvis du har et tilstrækkelig velpolstret budget, kan du til gengæld vælge og vrage mellem byens mest luksuriøse indkvarteringsmuligheder, der går fra superelegante 5-stjernede etablissementer til stemningsfyldte, diskrete villahoteller, der ligger godt beskyttet mod paparazziernes nysgerrige kameraer. Du kan forvente faciliteter som smarte restauranter og loungebarer på stedet foruden idylliske udendørs terrasser med tilhørende swimmingpools. Overdådige suiter er udstyret med samtlige bekvemmeligheder, herunder Wi-Fi og satellit-tv, og har ofte privat balkon.

Her kan du overnatte

Uanset hvor du vælger at indkvartere dig i Saint-Tropez, betyder byens praktiske størrelse, at det meste er inden for gåafstand. Mange af byens aktiviteter foregår ved havnefronten, hvor du kan nyde et veltilberedt måltid mad på dyre restauranter, lufte guldkortet i eksklusive butikker eller smage den berømte Tarte Tropezienne på en café. Du skal regne med, at priserne i denne del af byen vil føles som et slag i solar plexus, men bare få minutters gang væk fra vandet vil du opleve en smule mere overkommelige priser. Hvis byens priser bliver for meget, kan du søge trøst i den gratis glæde, det er at ligge og dase i det kridhvide sand på den skønne Pampelonne Strand. Den ligger ganske vist nogle kilometer uden for byen, men nogle af hotellerne i Saint-Tropez tilbyder transport til og fra stranden for deres gæster.

Sådan kommer du til Saint-Tropez

Toulon-Hyères Lufthavn og Nice Côte d’Azur Lufthavn er de foretrukne lufthavne for internationale rejsende. Med en køretid på 50 minutter ligger Toulon-Hyères nærmest. Du kan flyve til lufthavnen fra en håndfuld destinationer, i højsæsonen London, Lyon og Rotterdam og hele året fra Paris. Fra Danmark skal du regne med mindst en mellemlanding. Til sammenligning ligger Nice Côte d’Azur 90 minutters kørsel væk, men der er til gengæld bedre forbindelser til denne lufthavn. Ud over muligheden for at flyve hertil fra det meste af Europa, f.eks. København, er der også forbindelser til større byer i Afrika, USA og Mellemøsten. Saint-Tropez er også en populær anløbshavn for krydstogtskibe, som sætter passagererne af lige midt i byen.