Hoteller i Le Havre

Søg efter hoteller i Le Havre

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Le Havre

På hotel i Le Havre

Le Havre ligger ved Seinens udmunding og er en typisk havneby. Le Havre blev lidt af et symbol på optimismen i efterkrigstidens Frankrig, da Charles De Gaulle tildelte den ramponerede, men befriede, havneby Æreslegionen, for "det heltemod byen udviste i forbindelse med dens ødelæggelse". Den belgiske arkitekt Auguste Perret fik til opgave at genopbygge byen af murbrokkerne, og i 2005 anerkendte UNESCO hans arbejde og optog byen på deres verdensarvsliste som en hyldest til den enestående byplanlægning i efterkrigstiden og nytænkende brug af arkitektoniske bygningsværker i beton.

Aktiviteter

Eglise St-Joseph er et godt eksempel på de kreative betonbygninger, der kendetegner Le Havres genopbygning. Beton er måske nok ikke kendt for at være et smukt materiale, men det er svært at sætte en finger på kirkens enorme klokketårn i beton, der hæver sig op over byen som en raket. Er du stadigvæk ikke overbevist? Træd indenfor, og lad dig imponere af tårnets kalejdoskop af glasmosaikvinduer, der leder ens blik mod himmelen. Notre Dame-katedralen er en anden og mere traditionel religiøs bygning, hvor du får et glimt af, hvordan her så ud før krigen og de mange betonbygninger. Katedralen fra det 16. århundrede blev ødelagt under Den Franske Revolution og Anden Verdenskrig, men står endnu, så du kan besøge den og nyde de dramatiske kolonner og hvælvinger og mærke, når det store orgel runger i de tykke stenmure. Fra Musée d'Art Moderne André Malraux kan du få en fantastisk udsigt over den travle havn og se nogle af de bedste kunstværker i Frankrig. Lyset strømmer ind gennem de store loftsvinduer i galleriet, og de mange farver i Monets flydende åkander fremhæves smukt af solens stråler.

Hoteller i Le Havre

Selvom byen er kendt for sine mange betonbygninger, tilbyder hotellerne i Le Havre et skønt ophold i mere hjemlige og indbydende omgivelser. Forkæl dig selv med et glas, mens du tager et varmt karbad, og spis bagefter en lækker middag med udsigt over havet og lysene fra de skibe, der er på vej ud gennem Seinens udmunding. På værelset kan hurtigt Wi-Fi hjælpe dig med at planlægge dit ophold, før den bløde seng luller dig i søvn. Fladskærms-tv, faciliteter til at lave te og kaffe og effektiv aircondition fås som standard på de fleste hoteller i Le Havre.

Her kan du overnatte

Du kan bo i nærheden af gaden Escale Quai George V, hvor du får en fantastisk udsigt over havet og nem adgang til det store rådhus i beton, hvor du kan nyde solrige eftermiddage med udsigt til de fine springvand. I Quartier St-François finder du mange restauranter, der serverer fisk og skaldyr fra havet omkring Le Havre. Her kan du prøve kræfter med hummerkløer og spise saftige salte østers med frisk citron.

Sådan kommer du til Le Havre

Der ligger en stor togstation i Le Havre, hvorfra der er forbindelser til bl.a. Rouen og Paris. Der er også en daglig TGV-togforbindelse mellem Le Havre – Frankrigs anden største havneby – og Marseille i Sydfrankrig, som er hjemsted for landets største havn. Le Havres placering ved havet gør byen til en populær anløbshavn for krydstogtskibe. I selve byen er der et moderne sporvognssystem, så du aldrig behøver at gå langt.

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=