Hoteller i Calvià

Søg efter hoteller i Calvià

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=

Dagens tilbud

fra1.495 DKK
Se alle 72 tilbud i Calvià

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Calvià

Hoteller i Calvià


I den vestlige del af den solrige ø Mallorca finder du regionen Calvià, der ud over at ligge tæt på den travle hovedstad Palma har nogle spændende seværdigheder og historiske områder. Med gyldne sandstrande og krystalklart vand er Calvià en populær destination blandt rejsende, der elsker at bade og sole sig, og du finder en lang række resorter langs kysten, hvor det er mere end i orden at tilbringe hele dagen ved poolen. En af Calviàs mest populære byer er den livlige Magaluf, der er et sandt paradis for festglade rejsende. Foretrækker du et mere roligt tempo, vil du også have et varieret udvalg at vælge mellem.

Aktiviteter og seværdigheder i Calvià


Marineland Mallorca er populær blandt familier og byder både på et akvarium, levende dyreshows og muligheden for at hilse på de venlige delfiner. Får du lyst til en svømmetur efter dit besøg i akvariet, kan du sætte kursen mod Western Park i Magaluf. Her kan du udforske farverige vandrutsjebaner og legeområder - med temaet det Vilde Vesten - hvor børnene kan plaske, bade og more sig. Hvis du foretrækker en fredelig dag i det fri, er lystbådehavnen Puerto Portals et skønt sted at gå en tur, betragte bådene og nyde et glas køligt hvidvin. Foruden de eksklusive restauranter og caféer har lystbådehavnen også nogle stilfulde butikker, der primært holder sig inden for det maritime tema. Området er også kendt for sine fremragende golfbaner såsom Golf Santa Ponsa, der har 18 huller, en rolig sø og en flot udsigt til de dramatiske bjerge i baggrunden.

På hotel i Calvià


Calvià har alt fra budgetvenlige hoteller til luksusresorter; mange besøgende foretrækker dog de populære 3- eller 4-stjernede overnatningssteder, der ligger langs kystlinjen. Med faciliteter såsom udendørs swimmingpools, værelser med balkoner og barer ved poolen er disse hoteller ideelle for besøgende, der ønsker at nyde solen til det fulde. Visse steder udbyder pakkeløsninger såsom halvpension eller priser med alt inklusive og har desuden adskillige restauranter, du kan vælge mellem, samt barer og lounger, der har åbent til sent. Værelserne har også en række faciliteter, der vil få dig til at føle dig ekstra hjemme, såsom satellit-tv, aircondition, daglig rengøring og Wi-Fi.

Hvor skal man bo i Calvià?


Magaluf er en af Calviàs mest kendte byer og er primært kendt for sit festlige natteliv. Den tiltrækker mange forskellige besøgende, herunder både singler og familier, men du skal være forberedt på en livlig atmosfære med barer, natklubber og masser af engelske restauranter. Hvis det ikke lyder som noget for dig, ligger der en lang række små landsbyer i nærområdet. Du kan også vælge et af de mere rolige resorter såsom El Toro, som har en lille sandstrand, nogle charmerende stenhuse og en rolig promenade med en fantastisk udsigt.

Sådan kommer du til Calvià


De fleste gæster flyver til Palma de Mallorca Lufthavn, hvor du finder masser af biludlejningsfirmaer og taxaer. Herfra tager det kun lidt under en halv time at køre til hjertet af Calvià eller mange af de populære strandområder. Du kan også tage en bus til det centrale Palma, hvor der afgår busser til adskillige byer i Calvià. Der afgår også regelmæssige færger til Palma fra spanske destinationer såsom Barcelona, Valencia, Ibiza og Mahón på Menorca, hvilket er en spektakulær måde at ankomme til øen på.