Gå videre til hovedindhold.

Hoteller i Dronninglund

Søg efter hoteller i Dronninglund

Spar penge med hemmelige priser

Få besparelser med hemmelige priser

  • Betal nu eller senere for de fleste værelser
  • Gratis afbestilling af de fleste værelser
  • Prisgaranti

Udforsk Dronninglund

Overnatning i Dronninglund

Dronninglund, der ligger i den nordligste del af Danmark, byder på en lang række spændende seværdigheder spredt ud i et område med fantastisk natur. Østvendsyssel tiltrækker både de historie- og naturinteresserede, og her i det høje nord kan du finde en bid uspoleret dansk idyl. Her er slotte og kirker, skove og strande, og fra Frederikshavn kan man tage færgen til Læsø og fortsætte eventyret dér. I Dronninglund finder du fredelige omgivelser, der indbyder til at tage tingene i et roligt ferietempo.

Seværdigheder

Ved kysten ud for Dronninglund ligger Asaa Havn og strand. Sandet på stranden er hvidt, mens både havet og badeflaget, der indikerer vandkvalitet, er blåt – det er en fin badestrand. På Hjallerup Marked fortsættes den dag i dag en århundrede år gammel tradition for hestemarked, men det har forlængst udviklet sig til at indbefatte mange andre salgsvarer og en lang række forlystelser. Markedet afholdes hvert år i juni, så er du på egnen på denne årstid, må du ikke snyde dig selv for en unik, nordjysk oplevelse. Naturen er umulig at komme udenom. Marker og skove springer smukt øjet i møde, når man kører mod Dronninglund. En af de største seværdigheder er naturområdet Den Jyske Ås, der blandt andet indeholder et af Danmarks højeste punkter – Knøsen – på 136 meter. Rundt omkring på markerne ligger møllerne spredt, og i og omkring Storskoven kan man desuden finde en række gamle gravhøje og langdysser.

Hoteller i Dronninglund

I Dronninglund er der mulighed for overnatning på et slot, på et mere klassisk hotel og på en kro – foruden en række bed and breakfast-muligheder. Er du inspireret af navnet Dronninglund og vil forfølge eventyrdrømmen og lege prins eller prinsesse for en stund, så er der overnatningsmulighed på det lokale slot. Vil du være i byen Dronninglund, da er det hotellet, der er den bedste mulighed, mens kroen ligger i Hjallerup og byder på god mad og komfort i smukke omgivelser. Ude i området omkring byen er det muligt at indlogere sig i et lejet sommerhus. Mulighederne er altså mange i Dronninglund.

Overnatning

Dronninglund er en lille landsby med bare et par tusinde indbyggere. Den ligger midt mellem byen Hjallerup og havnen i Asaa. Centrum af byen ligger omkring landevejen, der kører igennem byen, og her finder man byens hotel. Lidt vest for byen går samme landevej forbi slottet, mens kroen i Hjallerup ligger længere inde i landet. Vil man være nærmere vandet, kan man finde bed and breakfast langs kysten eller leje et sommerhus i Asaa eller området deromkring. Vil man være nærmere Storskoven, skal man søge en anelse mod nord for Dronninglund.

Rejsen til Dronninglund

For at komme til Dronninglund skal man omkring Aalborg. I bil går motorvejen mod Frederikshavn, inden man drejer af ved Hjallerup og tager landevejen det sidste stykke vej. Fra Aalborg er der desuden bus til Dronninglund, og man kan fortsætte til kysten med samme forbindelse. Den nærmeste lufthavn er Aalborg, mens der fra Frederikshavn er færgeforbindelse til Læsø så vel som til Sverige. Det er en god idé at have egen bil, når man besøger Dronninglund, da man virkelig er ude i naturen, og de fleste seværdigheder ligger spredt omkring i landskabet.