Hoteller i Esbjerg

Søg efter hoteller i Esbjerg

Få adgang til hemmelige priser på udvalgte hoteller

Disse priser er ikke tilgængelige for alle.

Dagens tilbud

Se alle tilbud i Esbjerg

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Esbjerg

Hoteller i Esbjerg


Esbjergs beliggenhed er essentiel for byen både i forhold til turisme og erhverv. Esbjerg ligger på Danmarks vestkyst i den sydlige del af Jylland, og fra byen er der nem adgang både til Vesterhavet og Vadehavet. På en rejse til Esbjerg er der derfor rig mulighed for at udforske havet samt det dyreliv, der følger med. Ud over disse fascinerende naturoplevelser, byder Esbjerg også på spændende kulturelle og historiske oplevelser for enhver smag.

Aktiviteter og seværdigheter i Esbjerg


Vadehavet er på UNESCO’s verdensarvsliste og er et af verdens vigtigste vådområder. Her kan du opleve et rigt dyreliv bestående af fugle, fisk og skaldyr. Du kan endda selv indsamle østers i vandet, og på Vadehavets sandbanker ser du ofte sæler. Når du er i Esbjerg, er det også oplagt at besøge Vesterhavet, som er en helt anderledes oplevelse med bølger og hav, så langt øjet rækker. Gå ikke glip af Vesterhavets lange, brede sandstrande og klitlandskaber, når du besøger Esbjerg. Udforsk også de mange gamle bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig. Se også skulpturen Mennesket ved Havet uden for Esbjerg, som består af fire ni meter høje figurer, der skuer ud over havet. De enkle hvide skikkelser hilser de besøgende fra søsiden velkommen og skildrer det rene menneske, der møder naturen. Du kan gå en smuk tur langs vandet fra Esbjerg ud til denne spektakulære seværdighed.

Overnatning i Esbjerg


Der er mange hoteller i Esbjerg og omegn, da byen er porten til Nordsøens boreplatforme og vindmølleparker, der tiltrækker international arbejdskraft. Det giver dig mange indkvarteringsmuligheder at vælge imellem, når du skal besøge byen. Du finder et fint udvalg af billige hoteller i Esbjerg. Du kan overnatte i centrum på et lækkert firestjernet hotel, og nyde godt af byens kulturliv. Rejser du med børn, kan du med fordel bestille et ferieophold på et af omegnens resorter med blandt andet badeland og spafaciliteter samt mange andre bekvemmeligheder. Foretrækker du roen og hyggen ved at opholde dig i hjemlige omgivelser, kan du med fordel leje et værelse på et Bed & Breakfast.

Ønsker du at reservere værelse på et hotel i Esbjerg, er der rig mulighed for det i hjertet af byen. Her har du nem adgang til shopping, restauranter og caféer under dit ophold. Nyd også de muligheder for overnatning, der findes uden for byen. Her finder du både resorter og badehoteller, som har deres egne restauranter. Langs landevejen uden for byen er der også nogle små, charmerende kroer, hvor du kan indkvartere dig. I vadehavet ud for Esbjerg ligger øen Fanø. Her findes der også muligheder for indkvartering og bespisning.

Sådan kommer du til Esbjerg


Esbjerg har en lille lufthavn med to internationale ruter til Stavanger og Aberdeen. Den nærmeste større lufthavn med indenrigs- og udenrigsruter er Billund Lufthavn, som ligger ca. en times kørsel fra Esbjerg. I bil kommer du nemmest til Esbjerg via Esbjergmotorvejen, hvis du kommer vestfra. Du kan også tage hovedvej 30, hvis du kommer nordfra, som f.eks. fra Billund Lufthavn. Der kører også busser og tog til Esbjerg, ligesom du kan benytte byens kollektive trafik, når du skal rundt og opleve byen. Du kan benytte dig af billeje i lufthavnen, så du nemmere kan komme rundt på hele egnen i løbet af din ferie.