Hoteller i Kolding

Søg efter hoteller i Kolding

Saml 10 nætter, og få 1 bonusnat*

Og hold øje med hemmelige priser på udvalgte hoteller

  1. 1
  2. 2
  3. 3
  4. 4
  5. 5
  6. 6
  7. 7
  8. 8
  9. 9
  10. 10
=

Sidste øjeblik-tilbud i Kolding

Betal nu eller senere for de fleste værelser

Gratis afbestilling for de fleste værelser

Prisgaranti

Udforsk Kolding

Hoteller i Kolding

Kolding er en købstad i Sydjylland beliggende ved Kolding Fjord. Byen har ikke mindre end ni gågader, som byder på en blanding af velkendte butikker og unikke specialbutikker i smukke, gamle bygninger, så du kan næsten være sikker på at gøre en god handel her. Kolding emmer desuden af historie og kultur, som du blandt andet kan opleve på Koldinghus og Trapholt. Derudover er byen rig på naturskønne omgivelser og et væld af børnevenlige oplevelser.

Seværdigheder

I Kolding kan du opleve et stykke af danmarkshistorien i form af kongeslottet, Koldinghus, som blev grundlagt i midten af 1200-tallet. Store dele af slottet blev ødelagt under en brand i 1808, og det var ikke før i 1890’erne, at genopbygningsarbejdet gik i gang. I dag er Koldinghus et museum, hvor du både kan opleve faste udstillinger om slottets historie, restaureringen og kunst samt skiftende særudstillinger. Koldinghus er dog ikke det eneste sted i byen, du kan opleve kunst. Både design og kunst spirer nemlig rundt omkring i byen, på de små gallerier og ikke mindst på museet Trapholt. Trapholt er smukt beliggende ved Kolding Fjord og huser spændende samlinger af billedkunst, kunsthåndværk og møbeldesign samt Arne Jakobsens enestående sommerhus. Rejser du med børn, skuffer Kolding heller ikke. Byen har nemlig et stort udvalg af familievenlige aktiviteter for børn i alle aldre. I kan for eksempel besøge børnekulturhuset Nicolai for børn, hvor I sammen kan gå på opdagelse i det store indendørsareal fyldt med spændende legerum og oplevelser.

Hoteller på Kolding

Der er god mulighed for at overnatte centralt i Kolding, hvor du finder hoteller i forskellige prisklasser og med forskellige faciliteter, såsom spa og Wi-Fi. Planlægger du at invitere din kæreste på et romantisk hotelophold, kan du med fordel booke et luksushotel med 4 eller 5 stjerner, hvor I både kan nyde faciliteterne og hinanden. Er dit budget lidt lavere, kan du også finde billigere overnatningssteder i Kolding, eksempelvis på et hyggeligt Bed & Breakfast. Du har desuden mulighed for at tjekke ind på et hotelværelse tæt på Kolding Fjord, hvor du kan nyde den smukke natur.

Her kan du overnatte

I Kolding er de fleste overnatningssteder centralt beliggende, så hvis du ønsker at overnatte tæt på byens seværdigheder og museer, er det i den hyggelige bymidte, du skal booke dit hotel. Her kan du for eksempel tjekke ind på et spahotel med sauna eller et lejlighedshotel med plads til hele familien. Reservér dit hotelophold i god tid, så du har mulighed for at få et godt tilbud på dit hotelværelse. Ønsker du i stedet at være tæt på naturen, kan du med fordel bestille dit hotel i nærheden af Kolding Fjord, hvor du kan nyde den flotte udsigt over vandet.

Sådan kommer du til Kolding

Hvis du ikke ønsker at tage bilen til Kolding, kan du sagtens komme frem med offentlig transport. Der er nemlig gode togforbindelser til Kolding fra alle landets større byer. Påtænker du at tage på en dagstur fra Kolding, kan du for eksempel lægge vejen forbi Fredericia, hvor du kan fortsætte din rundtur i danmarkshistorien på en af Europas største og mest velbevarede fæstningsanlæg, Fredericia Vold. Står dagen i børnenes tegn, kan I i stedet lægge vejen forbi den populære Madsby Legepark, som byder på en kæmpe sandlegeplads, en dyrepark, en asfalteret mooncar-bane, en tarzanbane og meget mere.